I denne uge i Forfatterhjørnet træder vi et skridt tilbage og kaster et overordnet blik på den danske fantasy. For hvad er dansk fantasy egentligt og hvad kan den som sådan bidrage med?

Aspíciens Haufniensis: Københavns Skygger (2014)

I 2013 startede Ulven og Uglen fordi de to ejere, Line og Peter, oplevede at voksenfantasy ikke fandtes på dansk. Den opfattelse har vi fået bekræftet mange gange siden når vi har talt med folk på messer eller med forfattere, både forlagets egne og andre. Men hvorfor findes voksenfantasy egentlig ikke på dansk? Forlagets forfattere kommer med deres bud her.

Aspíciens Haufniensis (forfatter til Københavns Skygger) siger:

”Måske skal der skrives god voksenfantasy på dansk først? Der skal jo noget til for at ændre rygmarvsrefleksen med at anvise fantasy plads som andenrangs- eller børnelitteratur. Den gode voksenfantasy på engelsk rammer overvejende den snævre, danske læserskare der i forvejen dyrker fantasy. For at gøre genren mainstream for voksne danske læsere, skal der nok et seriøst dansk gennembrud til.”

I Danmark anses fantasy for at være til børn, og derfor kan det være sværere at sælge til voksne. Sådan føler Louise Floor Frellsen der har skrevet novellen ”Bag masken” i novellesamlingen Hvad skoven skjuler.

Hvad skoven skjuler (2015)

”Jeg tror det er meget historisk betinget, og det er jo ikke kun i Danmark, at det ikke anses for stor kunst eller rigtig litteratur,” siger hun. ”Selvom langt størstedelen af fantasy skrives på engelsk, er der også mange steder i den engelsktalende verden hvor det ikke regnes for andet end ’tom underholdning’. Jeg vil tro at det minder om eventyr der klassisk tiltænkes at være for børn. Jeg har også læst mig til at både sci-fi og fantasy-genrene, dengang de i sin tid kom på banen, havde langt større efterspørgsel end udbud hvilket i praksis gjorde at mangt og meget kunne blive udgivet til trods for svingende kvalitet og gennemarbejdning. Selvom der findes rigtig meget god fantasy skrevet til voksne (på engelsk) nu om dage, vil jeg tro at det stadig har ry for at være letlæselige og indholdsløse knaldromaner, og at den holdning ikke gør noget for at fremme fantasy på andre sprog.”

Thorbjørn H. Eriksen: Galskab gør fri (2015)

Thorbjørn Haugaard Eriksen (forfatter til Galskab gør fri) er i en vid udstrækning enig med Louise. ”Fantasy er i mange tilfælde blevet skrevet til børn og unge fordi forfatterne selv troede at voksne ikke ville læse det,” mener han. ”Jeg skriver ikke til børn og unge. Jeg er ikke en teenager længere. Jeg ønsker ikke at være barmhjertig over for min læser og spare dem de blodige detaljer. Jeg er interesseret i den rå angst som mine figurer har i sig. Tingene er først skræmmende når hovedpersonen ikke bare kæmper mod monstret, men opdager at han selv er monstret.”  

Mange fantasybøger som klassisk betragtes som børnebøger, kan imidlertid sagtens læses af voksne, og flere af dem har dybere lag således at læseren får en forskellig oplevelse afhængigt af sin alder og erfaring med livet. For eksempel rummer Philip Pullmans Det gyldne kompas-serie og Michael Endes Den uendelige historie mange referencer og eksistentielle overvejelser som de fleste børn næppe vil opfange når de læser dem.

Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl: Grænselandet (2016)

Hos Ulven og Uglen udgiver vi fantasy der kan læses af voksne, og vi bliver af og til spurgt hvad dette dækker over. Det er der næppe noget entydigt eller nemt svar på, men vi plejer at sige at for os er en historie for voksne når en voksen læser kan få noget ud af at læse den. Blandt vores udgivelser findes derfor også bøger som Björkelids oversatte Fortællingen om blodet og Mørkets søn-serien der begge handler om unge mennesker. Bøgerne betegnes som ungdomslitteratur, men det betyder jo ikke at voksne ikke kan få glæde af dem. Tværtimod. Bind 1 og 2 i Fortællingen om blodet udgives i april og Mørkets søn-seriens andet bind Grænselandet udkommer til juni. Begge serier kan læses af voksne såvel som unge hvilket endnu engang kan bevidne at fantasylitteraturen ingen alder har. Den kan sige noget universelt.