Når en forfatter vil skrive fantasy, står vedkommende over for et særligt valg. Fantasy er kendt for alternative, magiske verdner, men ligeledes for at magien kan foregå i læserens baghave. Forfatteren må derfor vælge om han har lyst til at skabe en helt ny, alternativ verden eller hellere vil lade det magiske foregå i vores kendte univers. Hvis han ikke helt kan bestemme sig, kan han lave en konstruktion hvor det er muligt at rejse fra vores verden til den alternative som det for eksempel er tilfældet i fortællingerne om Narnia; det handler bare om at finde det rigtige garderobeskab.

”Det er vist sværere at tilføje magi til vores egen verden end at bygge en magisk parallelverden op,” mener Aspíciens Haufniensi
s, forfatteren til Københavns Skygger som netop tager udgangspunkt i det København som vi kender fra vores egen virkelighed. ”Det første kræver i hvert fald utrolig gennemtænkte årsagssammenhænge og kan nemt ende i for mange forklaringer. Læseren har jo en kæmpe forhåndsviden der skal respekteres. Men al fantasy leger med perspektiver på virkeligheden, og den leg bliver intensiveret hvis man placerer magien midt i virkeligheden. Ud af sådan en fornemmelse, tror jeg, voksede mit magiske København frem.”

Thorbjørn Haugaard Eriksen valgte også at sætte sin roman i en verden som ligner vores.

”Jeg har før skrevet om selvopfundne verdener. De kan være fantastiske, overvældende og vidunderlige. Måske får Valentin lov til at besøge dem en dag?” siger han. ”I Galskab gør fri foretrak jeg genkendelighed frem for det fantastiske. Jeg ville give læseren mulighed for at gå i plottets fodspor hvis de følte for det. Karens Minde (hvor det meste af historien foregår, red.) er et virkeligt sted i Sydhavn, og man kan gå ind fra gaden. Den mulighed er gennemgående i bogen.”

Det er dog ikke alt Thorbjørn har ladet være helt tæt på virkeligheden, og han har for eksempel valgt at lade bogens handling foregå et stykke ude i fremtiden i hvad han kalder Republikken Danmark, og dermed grænser fantasyfortællingen op til at være en dystopi.

”Republikken er vores verden kørt i grøftekanten,” fortæller Thorbjørn. ”Det er et fattigere, mere ustabilt og usikkert sted, hvor

befolkningens rettigheder bliver tilsidesat for at holde den synkende skude oven vande. Jeg ser Republikken meget som det Vestromerske riges dødskramper, overvundet af hungersnød, invasioner og århundreders interne magtkampe. Republikken er den vestlige verden i præcis den samme situation.”

Nina Svensson valgte at gå en anden vej da hun skrev novellen ”I mørket skal vi mødes” som er med i novellesamlingen Hvad skoven skjuler. Hun ønskede selv at skabe en verden med nogle kendte overnaturlige elementer, og hun nøjedes derfor med at lade sig inspirerer af den virkelige verden frem for at forsøge at passe sin historie ind i den:

”Man skulle frygte dem af en god grund, nemlig, at i den verden var de virkelige,” siger Nina om sin fiktive verdens magiske elementer som hun har valgt at gøre uhyggelige. ”Jeg lånte dog nogle ting fra vores verden, så jeg skabte vel en slags parallelverden der lignede vores, men var anderledes.”