Fantasyromaner og noveller kan introducere læseren for nye magiske verdner og kulturer, men hvordan får forfatterne ideerne til disse magiske historier? De fleste kender historien om hvordan ideen til Harry Potter pludselig kom til J.K. Rowling mens hun sad i et tog fra London til Edinburgh. For Twilight-forfatteren Stephanie Meyer kom ideen om Bella og Edward til hende i en drøm.

Ulven og Uglens forfattere har forskellige erfaringer med hvordan ideerne kommer til dem, og hvor de kommer fra. For nogen af forfattere kræver det tankeeksperimenter førend ideerne vil vise sig, for andre er det mere tydeligt hvorfra ideerne vokser frem.

Det at få ideer til en roman kan tit bare komme ud af det blå, og det kan ligeledes være svært at tvinge inspiration frem. Dette er i hvert fald tilfældigt for Jeanette Hedengran, en af forfatterne til Mørkets Søn. For hende er det svært at pege ud præcis hvor ideerne kommer fra:

”Jeg får ikke rigtig inspiration af noget som helst. Ofte prøver jeg ihærdigt uden at det lykkedes. Jeg har dog tit tid til at gå og tænke over historier når jeg er på arbejde, og nogle gange kan en ide springe frem fra en bid af en scene jeg pludselig får i hovedet. Hvis det er en ide der tiltaler mig, forsøger jeg at arbejde lidt videre med den.”

Når inspirationen ikke melder sig, eller man ikke ved hvordan man skal komme i gang, kan et simpelt ”hvad nu hvis …?” være den første dråbe i et vandfald af ideer. Sådan er det for Louise Floor Frellsen der har skrevet novellen ”Bag masken” i novellesamlingen Hvad skoven skjuler,

”Jeg tror ikke jeg har en bestemt kilde til inspiration, men overordnet set er det nok en blanding af tankeeksperimenter i form af ”hvad nu hvis…?” og et behov for at bearbejde problemstillinger, jeg ser i samfundet omkring mig. Det plejer først rigtig at blive til en historie for mig når jeg kan få det ene til at understøtte det andet. Men skal jeg være helt ærlig, kan det også komme af noget så tilfældigt som en samtale jeg har overhørt i toget, der så har sat nogle tanker i gang; jeg er ikke kræsen med hvad jeg lader mig inspirere af.”

Ideer til ens roman kan ligeledes have sin kilde i ens eget liv, og de ting man har opdaget. Dette er tilfældet for forfatteren til Galskab gør fri Thorbjørn Haugaard Eriksen:

”Jeg har altid lavet fantasiverdener. Nogle gange bliver de nittet sammen af eventyr, stumper af film og endeligt bidder af rollespil som jeg har været med i. Sådanne verdener kan stå og brygge i mit baghoved i årevis. Jeg finder også inspiration i diverse computerspil. Endeligt er Galskab gør fri åbenlyst inspireret af min egen sygehistorie. Store dele af mit persongalleri er figurer som jeg før har brugt i forbindelse af rollespil. På mange måder er de gået på pension i bøgerne. De forandrer sig naturligvis når de får et sprog og interagerer på en ikke-improviseret måde.”

Når man ser på de forskellige forfatteres svar, er det tydeligt at hvor ens ideer kommer fra er en individuel proces. Dog skader det aldrig at være på vagt; man ved aldrig hvornår inspirationens hammer rammer en.