Hej alle sammen
Vi håber at I er kommet godt ind i 2015. Det er vi i hvert fald, og det bliver kun bedre af at der i dag er kommet endnu en anmeldelse af Forbundsbrydersken. Denne gang er det Emil Blichfeldt der skriver i Weekendavisen.
I anmeldelsen står blandt andet:
“Fortællingen om blodet er fantasy, der ikke lefler for læseren. Bøgerne er virkelig velskrevne, men meget komplekse. Gamle samiske fortællinger er flettet sammen med moderne fantasy, og resultatet kræver, at læseren holder tungen lige i munden.
[…] Fortællingen om blodet er ikke for alle, men for den garvede fantasylæser, der trænger til nye udfordringer.”
Det kan vi jo kun give Emil ret i.
Husk at du meget gerne må skrive din mening om Forbundsbrydersken her på siden.
Glade hilsner
Peter og Line
Ingen kommentarer