Af Bo Skjoldborg

Bo Skjoldborg har udgivet de to skrivebøger Skriv så de reagerer (2010) og Flowskrivning (2008). Foto: Bjarne Stæhr.

Når du bliver grebet af noget, der fuldstændig opsluger dig – et skriveprojekt, en løbetur, et stykke musik eller en god film – er du i flow. I denne tilstand aktiveres hele din hjerne, og din indlærings- og produktionsevne er optimal.

Her får du 10 effektive skriveråd og input til, hvordan du skaber de bedste rammer og forudsætninger for at være i en produktiv, flydende og glædesfyldt proces med dine tekster og skrivning i det hele taget. Flowet og din effektivitet hænger både sammen med dine skrivekompetencer og med din evne til at fordybe dig og opnå kontrol over indholdet af din bevidsthed, altså din generelle måde at tænke på dit skrivearbejde på.

10 gode skriveråd
– der virker, også i længden

1) Accepter at slippe en del af kontrollen. At skrive er pr. definition kreativt og indebærer derfor et vist tab af kontrol. Kreativitet er en almenmenneskelig, daglig aktivitet, der fundamentalt går ud på, at du kobler forskellige erfaringskomplekser dybt i dit sind – så der kommer noget tredje ud af det. Kreativitet karakteriserer mennesket som art.

At skrive en tekst er altid en kreativ proces. Det betyder, at du ikke kan kontrollere den fuldt bevidst, som når du fx arbejder med faktuelt eller empirisk materiale. Skriveprocessen kræver skift mellem bevidste overvejelser og mere ubevidste og frie, undersøgende skrivninger (fx nonstop). Det nødvendige tab af kontrol kan være en stor udfordring for din reptilhjerne (”Det her er noget rod/fører ingen vegne – flygt eller dø!”).

2) Accepter skrivestop. Idéudviklende skrivning/nye erkendelser kræver inkubationstid (ubevidste processer). Derfor er skrivestop en almindelig del af skriveprocessen, om end den helst ikke skal føre til uendelige overspring, udsættelse eller skriveblokering. Skrivestoppet kan være et udtryk for, at dit sind forsøger at koble sig frem til nye pointer og indsigter – eller måske for, at du mangler konkret viden eller er forstyrret af noget helt tredje (flowforskerne kalder det psykisk entropi, hvilket betyder, at der er uorden i din bevidsthed, fx som følge af stress, vrede, manglende viden/overblik, personlige kriser osv.).

Gode måder at komme tilbage til fordybelsen og et skriveflow på er at skrive søgende (logbog, frie notater mv.), skrive lidt og ofte (fx Brief Daily Sessions, 15-60 minutter), researche, mens du skriver og associerer frit ned på papiret – men også at skrive meget om, og gerne uden at være for afkrævende (se punkt 6).

3) Skab mange skift – især når du går i stå. Alle former for skift puffer til erfaringsskemaerne dybt i dit sind og kan potentielt hjælpe dig videre. Du kan fx skifte skriveredskab fra computer til logbog/papir, bruge mind maps eller emnekort, ændre fysisk arbejdsrum, udskrive teksten, klippe den fysisk i stykker (Cut up-teknik), lave en kollage, der afbilder væsentlige pointer, gå en tur eller tale med en kollega om dine ideer. Osv.

4) Fasthold tålmodigheden/positiv selvsnak – også når det går trægt, eller du måske slet ikke får skrevet. Den amerikanske skriveprofessor Robert Boice siger, at du bevidst skal tilstræbe en tålmodig grundstemning, som om ”du nyder en samtale med en god ven” eller ”lægger et puslespil”, mens du skriver. Dæmp reptilhjernens hang til flugt og negativ, indre selvsnak (”Det her går aldrig godt, jeg har alt for travlt … projektet hænger mig ud af halsen …” osv.)

5) Brug forskrivning – skriv frit og genererende. Fx nonstopskrivning/freewriting. Udsæt din modtagerbevidsthed, dit selvkritiske blik og din eventuelle afkrævende indstilling til tekstkvaliteten så længe som muligt. Gå i stedet til stoffet med selvsnak a lá: ”Jeg skriver ikke på noget genialt, nu prøver jeg bare at samle tankerne lidt, ser om der kommer noget.” Derved udsætter du et unødvendigt pres på skrivesituationen – hvilket også modvirker din egen eventuelle hang til at undgå og udskyde skrivningen. Selvfølgelig ender du med at foretage den gængse selvkritik, korrektioner, reviews, omskrivninger osv.

6) Skriv meget om – og gerne, så teksten bliver længere af det. De fleste gode ideer opstår, når du gennemskriver og reviderer din tekst, fordi du kobler stoffet på ny og trænger et spadestik dybere i dine erkendelser. Inden for idéudvikling ved man, at den gode idé som regel først opstår i 3-5 omformning. Det er også et godt argument for at skrive bare ét eller andet, selv noget rigtig dårligt.

At skrive med den bevidste hensigt at gøre teksten længere modvirker et ikke særlig hensigtsmæssigt og meget udbredt skriversymptom: hangen til at barbere din tekst ned til to forkølede linier eller et meget kort afsnit for tidligt. Sørg for, at der er meget råtekst, før du skærer ind til benet.

7) Planlæg

a) din arbejdstid og rammerne: Hvornår og hvordan kan du skrive/fordybe dig uforstyrret? Start med overkommelige mål, fx Brief Daily Sessions eller logbog. Skab gode rammer for fordybelsen – hvad enten det betyder, at du lukker døren til dit kontor, skriver hjemme, afbryder internetforbindelsen, skriver i hånden eller måske skriver i rum, hvor der er andre mennesker (fx på en café, et bibliotek eller i toget!).

b) indholdet – lav en klassisk disposition. Eller alternativt en uformel plan! En uformel plan kan være et stykke papir med nogle stikord, emnekort, en tegning, en kollage, lille planche, et mind map eller det hele eller dele af det på en gang. Uformelle planer indbyder til mange koblinger i dit stof og giver derfor tit nye ideer og associationer.

8) Styrk dine konkrete skrivekompetencer – navnlig hvis du skriver i en genre, medie eller et sprog, du ikke er vant til. Eller hvis du bruger et knudret eller måske for stift eller fortættet sprog. Oplevelsen af (og selvsnakken om) ikke at skrive klart eller godt nok virker hæmmende for skrivelysten og din produktivitet. Tag et skrive- eller formidlingskursus for akademikere – eller læs en bog om emnet.

9) Tal med andre om projektet – og lav research. Samtaler med andre modvirker oplevelsen af faglig og fysisk isolation og kan give mange konkrete ideer. Du kan tale med kolleger, der har en vis indsigt i dit stofområde, metode osv. – men også med alle mulige andre. Selve det at høre dig selv tale og formulere spørgsmål og essenser virker afklarende og giver ideer. Derfor skal du også helst skrive ned, mens I taler.

Research er vel nok den mest udbredte og en vældig effektiv måde at bringe dine tanker videre på – men modvirk, at din research bliver en uendelig overspringshandling! Nøjes med at læse det, der skal til for at skrive den tekst, du er i gang med. Og igen: Skriv frit og associerende ud fra din research.

10) Gå eller løb en tur, før du skal skrive. Flere undersøgelser viser, at folk, der bevæger sig, går hurtigt af sted, løber, cykler eller lignende, løser en kreativ opgave markant bedre end de, der sidder stille før arbejdet. Virkningen holder i mere end to timer efter, at deltagerne har bevæget sig –
se fx: http://campaign-archive.com/?u=34f3af10450750d48a72d61f2&id=78bO1Z9oKu&e=87bae8b532.

Bo Skjoldborg er forfatter, tekstforfatter, cand.phil i dansk, ophavsmand til bogen Flowskrivning og indehaver af konsulentvirksomheden Powerwriting.dk. Find flere skrivetips på: www.powerwriting.dk/artikler-og-skrivetips/

Er du blevet inspireret af ugens blogindlæg? Så husk, at Ulven og Uglen har en novellekonkurrence i gang lige nu. Du finder den her.