Når man taler om fantasy, så er det ofte med et middelalderligt perspektiv. En rigtig stor del af fantasygenren er et produkt af, og skriver sig ind i, den såkaldte ”middelalderisme”. Middelalderisme betyder, at man bruger middelalderens tidsperiode i en ny kontekst, hvor man mindes eller hylder en forgangen tid. Gennem en genopdagelse og omskabelse af perioden, kan man lege med nogle af de kendte motiver i nye former. Her kan fx ridderen, sværdfægtning eller samfundsordener blive trukket ind i et univers, hvor magi og drager er en ligeså stor del af hverdagen. Denne form for fantasy, sat i en version af den klassiske europæiske middelalder, ser vi udforsket i blandt andet Ringenes Herre, Game of Thrones, samt I Døden og Videre af Jacob Kokkedal.

Vi har allerede tidligere på bloggen kigget lidt på middelalderisme, som I kan læse meget mere om her, så i dag skal det handle om en anden historisk periode, der i stigende grad bruges i forbindelse med fantasy. Her taler jeg om 1800tallets England.

England i viktoriatiden er selvfølgelig blot én blandt de mange forskellige perioder, som fantasy udspiller sig i. Alene hos Ulven og Uglens udgivelser kan vi opleve 1700tallets Danmark i Ellekongen og nutidens København i Københavns skygger. Genren kan udforskes i et utal af kontekster, men viktoriatiden er særligt interessant, fordi den har skabt baggrund for en helt ny subgenre af science fiction og fantasy, nemlig ”steampunk”.

Betegnelsen steampunk er relativt ny, og blev brugt første gang i 80’erne som en variant af cyberpunk. Dybest set er steampunk, som navnet indikerer, koncentreret omkring dampteknologi. Vi skal forstille os viktoriatidens dampdrevne maskineri og industrialisering i en alternativ historiefortælling, hvor damp fortsat er den primære energikilde. Vi befinder os altså ikke nødvendigvis i England i det 19. århundrede, men i en fremtid hvor damp stadig bruges. Steampunk portrætterer teknologi som en person fra viktoriatiden kunne have forestillet sig dens udvikling, og det resulterer i en verden, hvor meget er maskindrevet og mekanisk. Det er dog ikke nødvendigvis mekanisk på en måde, der giver logisk mening. Derimod er der tit tale om en slags pseudo-teknologi, hvor fx urværk og tandhjul bruges på pistoler, briller eller gasmasker uden egentlig at tjene noget formål. Vi bliver præsenteret for opfindelser og teknologiske fremskridt der er overmekaniserede eller overdesignede, og ofte forekommer funktionelt umulige. Det er en slags retro-futurisme, der virker forældet på den ene side og fremtidig på den anden.

Men hvad har det så at gøre med fantasy? Umiddelbart kan det lyde som noget, der mest hører til i science-fiction-genren, men steampunk er en subgenre til både science-fiction og fantasy. Mange af de træk, der kendetegner steampunk, antager nemlig ofte også et magisk antræk. Et godt eksempel herpå er Philip Pullmans trilogi His Dark Materials.

Serien er udgivet af forlaget Scholastic i årene 1995-2000. Pullman har for nyligt udgivet den første bog i en ny trilogi, der foregår i samme univers.

I denne serie befinder vi os i Oxford, på Jordan College, i en verden der ligner vores. Forskellen er dog, at der i Pullmans univers ikke er sket de teknologiske fremskridt, vi kender fra i dag. I stedet tager verdenen sig mere ud som i den victorianske æra, da det fx er zeppelinere og ikke fly, der fylder himlen. Det victorianske kommer også til udtryk igennem deres påklædning, i arkitekturen, og i kraft af de pseudoteknologier, der er så karakteristiske for steampunk. Vi møder urværk-insekter og alternative konstruktioner af allerede kendte maskiner, som fx en projektor, der benytter sig at glaskugler til at projicere i 3D.

Northern Lights var den oprindelige titel på første bog i serien. Den amerikanske version fik dog navnet The Golden Compass, som den senere filmatisering også blev kendt under.

Det unikke ved denne serie er, at man på trods af disse ting, stadig ville tøve med at kalde His Dark Materials for science fiction. Hovedpersonen Lyra Balacquas univers baserer sig i ligeså høj grad på uforklarlige, magiske forhold, som på teknologi. Et godt eksempel på sammenblandingen mellem de to, finder vi i hendes Alethiometer. Det er et redskab, der tillader hende at læse fremtiden, og det er mekanisk og magisk på én og samme tid. Instrumentet indeholder, i sin opbygning, en række komplicerede mekanikker, men det kan kun bruges gennem en nærmest intuitiv forståelse af dets væsen. I His Dark Materials ser vi altså et eksempel på nogle bøger, hvor den victorianskinspirerede steampunk møder fantasygenren, og skaber en unik verden, der både drives af magi og teknologi.

Som bekendt har kært barn mange navne, og steampunk er ingen undtagelse. Der er utallige grene og afarter af genren, som ”dieselpunk” og ”cyberpunk”. Handler det mere om fantasy, kommer man ikke udenom kategorierne ”magitech”, ”science-fantasy” og ”dungeon punk”. Disse begreber minder på mange måder om hinanden, men med små variationer. Fælles for dem er, at de alle illustrerer hvad teknologi og fantasy kan i mødet med hinanden.

I Soulless er vampyrer, varulve en integreret del af samfundet i det victorianske England.

Selvom jeg i dag kun har talt om Philip Pullman, så er steampunk som sagt en type litteratur, film og tv, som man støder på oftere og oftere. I bøgernes verden ser vi steampunk og fantasy-kombinationen i blandt andet The Edge Chronicles af Chris Riddell og Paul Stewart, The Anubis Gates af Tim Powers, Soulless af Gail Carriger, The Leauge of Extraordinary Gentlemen af Alan Moore og mange flere.

Hvad der er særligt ved victoriatidens periode som baggrund for en fantasyfortælling, kan man spekulere videre på, men hvis man har lyst til at udforske genren, er der i hvert fald rigeligt at give sig i kast med!