Mit navn er Trine, og jeg er ny praktikant hos Ulven og Uglen. Jeg er tilmed nørd ligesom de andre her på redaktionen, og det bryster jeg mig af.

Denne nørdethed har gennem tiden givet sig til udtryk på flere måder. Mens de andre i frikvartererne valgte at sætte brandalarmen i gang eller høre Nik & Jay for fuld udblæsning på klassens lille, hårdtprøvede CD-afspiller, dengang i tidernes morgen inden folkeskolereformen, foretrak jeg at sidde i hjørnet med en Harry Potter-bog, mine hovedtelefoner og en sprængfarlig mængde volumen når det gjaldt musikken. Det var dog ikke Nik & Jay der fik lov til at demonstrere deres talent for mine øregange, men bands der senere skulle vise sig at blive min indgangsvinkel og evige inspirationskilde til litteraturen – musikgenren kendt som metal.

Metal, eller heavy metal som mange ynder at kalde det, blev introduceret til mig igennem internettet i form af det finske band Nightwish og deres femte udspil Once. Skal man være helt korrekt i sin brug af termer, hører Nightwish dog til den undergenre inden for metal som man kalder symfonisk metal. Denne kan kendes på sin massive brug af symfoniorkestre og sine storslåede soundtrackagtige kompositioner. Ofte er forsangeren kvindelig ligesom det er tilfældet i Nightwish der anses for at være grundlægger af genren. Nightwish og heavyveteranerne Black Sabbath og senere Iron Maiden har på trods af genreforskelle imidlertid en ting til fælles, en ting der altid har været dybt funderet i genren – nemlig eskapismen.

Troldmænd, magi og drager er nemlig ikke noget der er forbeholdt litteraturens verden. Ligesom rollespillere og andre fantasyinteresserede lader sig drage af ukendte verdener og eventyrfortællinger hvor kampen mellem det gode og onde udfolder sig, er det også tilfældet for metalfans. Genren kan ligesom fantasyrollespil betragtes som performativ: Du opfinder og udøver en fiktiv rolle der agerer adskilt fra dig selv. Metal ses ofte af mange som ond og ekstrem, men skal netop ses som en leg med det onde. Undergenrer som dødsmetal og black metal er fantastiske eksempler på dette, både visuelt og lyrisk set, og hører derfor også til de oftest misforståede undergenrer i metal. Tilmed tildeler nogle bandmedlemmer inden for genrerne sig selv alter egoer med fiktive navne. Et godt eksempel er Abbath Doom Occulta, oprindeligt medlem af black metal-bandet Immortal fra Norge. Der eksisterer dog også bands, der fokuserer på den anden ende af dikotomien ”det onde overfor det gode”. Ærkeeksemplet kan rent genremæssigt udpeges inden for undergenren power metal der ofte indeholder et frihedstema og ofte har en teatralsk, operateknisk mandlig forsanger i front der synger om heltedåd ved daggry og om skæbnesvanger dragekamp hvor kongerigers fremtid står på spil. Her kan et nyere, kvalificeret eksempel være et band som Blind Guardian eller italienske Rhapsody of Fire, tidligere bare kendt som Rhapsody. Rhapsody of Fires album med den lange titel Symphony of Enchanted Lands II The Dark Secretfra 2004 fortæller eksempelvis på episk vis om helten Iras Algor der må redde sit land fra ødelæggelse forårsaget af Nekron, søn til helvedesguden Kron.

Et andet power metal band, svenske Sabaton, tager i højere grad afsæt i virkeligheden og fortolker svensk krigshistorie. Andre bands gør brug af middelalderen, mytologier og naturreligioner som gennemgående temaer og udelader de direkte magiske elementer, men berører ligesom black metal det okkulte. Disse bands spiller ofte pagan- eller folkemetal, gerne sunget på næsten uddøde sprog som det eksempelvis ses med et band som schweiziske Eluveitie der ofte synger på gallisk og spiller på drejelire. Andre bands er opstået på baggrund af specifik litteratur, eksempelvis Battlelore der fortolker Tolkien og ind imellem synger på elvisk, eller Ahab der skriver sange på baggrund af sagnet om Moby Dick. Endvidere er det ikke kun musikken der skal lyde som var den af en anden verden, men også det visuelle udtryk har præg af en svunden, fantastisk tid hvilket ses tydeligt i form af både albumcovers, merchandise og bandets generelle tøjvalg. Dermed indbyder musikken til at man – ligesom med fantasygenren generelt – får et afbræk fra virkeligheden og for et øjeblik kan forsvinde ind i anden verden hvor alt er tilladt, og fantasien ingen grænser har. Her er det lige meget om man har nicheorienterede interesser og ikke helt ligner Fie eller Rasmus fra klassen eller arbejdet for her dyrker alle det anderledes der adskiller sig fra hverdagens faste, trygge rammer.

Det er i realiteten meget få steder de to fænomener metal og fantasy adskiller sig fra hinanden. Metallen har lige fra starten haft et plettet image da den igen og igen er blevet beskyldt for at være misogyn, voldelig og “ikke god nok” til offentlig anerkendelse. Så voldsom retorik er sjældent anvendt om fantasylitteraturen, men er alligevel blevet brugt i forhold til manglen på selvstændige, stærke kvindeskikkelser hos Tolkien eller kvindeskildringerne i George R.R. Martins A Song of Ice and Fire hvis historie berører en kvindehadsk og perverteret voldskultur.

Rhapsody of fire – Symphony of Enchanted lands II: The Dark Secret (2004)

Begge genrer betragtes stadig som nichegenrer og af nogle som noget der henvender sig til et yngre publikum. Dog er der i disse dage en stigende interesse for begge. Dagbladene har aldrig før haft metallen så meget i fokus som nu, og dagblade som Politiken udgiver hvert år store tillæg om sommerens metalfestivaler hvor de giver nye albums inden for genren topkarakterer. Tilmed har fantasygenren tiltagende vind i sejlene i Danmark, særligt på grund af den store mængde af oversat ungdomslitteratur, men også grundet en stigende interesse blandt voksne. Ligeledes dukker der forsat messer op omkring i landet for nye såvel som mere garvede læsere der nyder at give sig hen til genren. Det seneste skud på stammen er Fantasyfestival der for anden gang løber af stablen den 17. og 18. september 2016 i Esbjerg hvor Ulven og Uglen også vil være repræsenteret.

Det er muligt at metallen og fantasygenren en dag ikke længere kan betragtes som nichegenrer fordi publikummet og anerkendelsen er blevet så omfattende. Men hvad det kan have af konsekvenser for genrerne, er en helt anden diskussion. Indtil da er der ikke meget andet at gøre end at nyde at markedet på begge fronter er i rivende udvikling. En god måde at gøre det på kunne eksempelvis være at læne sig tilbage med en bog fra Ulven og Uglen i hånden, en omgang lækker metal til øregangene og så ellers flygte ind i det ukendte. Jeg håber at bloggen har vakt jeres interesse og inspireret nogle af jer derude. Tak fordi I læste med, og rigtig god lytte- og læselyst.

Immortal (c) Peter Beste fra True Norwegian Black Metal. Vice books 2008