Forfatter Helge Kastrup er inden længe aktuel med bogen Under, hvor han mange år efter sine oplevelser skriver om tiden hos et underjordisk folk dybt under Københavns gader. Alt dette på baggrund af et lille tibetansk eventyr fundet på et loppemarked i Paris. Læs her om mødet med de underjordiske og opklaringen af en krimigåde, hvor Helge fik brug for al sin viden om kvantemekanik og tibetanske traditioner.

Helge Kastrup er lektor i fysik-kemi og astrofysik og har i dag både undervist på Europaskolen i Bruxelles og på Københavns Universitet. Som barn legede han dåseskjul og pillede bussemænd dagen lang, akkurat som andre børn. Men en dag ændrede alt sig, da en ny verden åbnede sig for ham – han blev indviet i de underjordiskes liv under København.
– Livet dernede er et muntert og jævnt liv, skønt alle medlemmerne er flygtet fra noget over jorden. De kender stort set ikke til stress, de er ikke særlig akademiske, måske med undtagelse af magisteren. Der er ikke noget særlig mystisk, esoterisk over deres hverdag, fortæller Helge afmystificerende.
Men netop Helge endte med at blive akademiker alligevel. Det lå tilsyneladende allerede i kortene fra barnsben og måske i underbevidstheden hos Helge selv. Helge forklarer:
– Det var et tilnavn, som jeg troede, at jeg fik af de handlende, ikke mindst hos skibsprovianteringsfirmaet Filan Olsen og rebslageriet i Havnegade 55. Pga. mine lidt ældre forældre og min mormor, der boede hos os, har jeg nok haft et gammelmodigt sprog, hvilket altid har ligget let for mig. Jeg troede dengang, at navnet kom af, at jeg stillede dybe og kloge spørgsmål om ting, andre børn ikke tænkte på. Men mon ikke de fleste i deres egen selvopfattelse tror sig klogere og dybere, end andre kan se?, siger Helge med et glimt i øjet. Han uddyber:
– I dag er jeg sikker på, at det var Banjemesteren, der indførte navnet i baglokalet hos Filan Olsen, og derfra bredte det sig. Det var ikke tilfældigt. En eller anden havde drømt, at der var brug for ”en professor” og jeg var den person. Mon ikke det var mester Skrinmager, der var den skyldige. Hun bruger i alt fald navnet fra første gang, vi ses.

Flere verdener
For normale mennesker virker det måske banalt og frihedsberøvende at blive inddraget i to så forskellige verdener på samme tid, hvor folk på begge sider har krav til en og livet går sin gang uafhængigt af de to steder. Sådan har Helge det imidlertid ikke:
– Alle mennesker er del af flere verdener det meste af tiden. Vi har som unge en skoleverden, en familieverden, en fodboldklubverden, en legekammeratverden o.s.v. Som barn havde jeg min Johannesskole-verden eller min Herlufsholm-verden, min sommerhus-verden, de underjordiske og min familie. De blev ikke blandet meget.
Helges livsfilosofi skinner dog på flere måder igennem i hans historie – især via buddhismen som han dyrker i allerhøjeste grad. Der skete nemlig i sin tid noget uventet under opholdet hos de underjordiske, da Stefan Stenmester blev fundet myrdet i sit kammer med døren låst indefra.
– Ud fra en klassisk buddhistisk opfattelse er det værste et menneske kan gøre bevidst at myrde sin lærer, sin guru, det næst værste er bevidst at myrde sine forældre, dernæst bevidst at myrde et andet menneske og endelig bevidst at myrde et andet væsen. Ordet bevidst er meget afgørende. Man skal planlægge sin handling, man skal gennemføre den og man skal derved lade sin onde handling komme ind i verden. Spiser man et salatblad myrder man et utal af mikrober, men det er ikke en planlagt handling at myrde dem. Jeg har selv taget løfte hos en tibetansk lama om ikke at myrde andre levende væsener. Men kører jeg til mit sommerhus dræber jeg formodentligt flere hundrede insekter uden at være bevidst om det, tilføjer Helge selvfølgeligt.
Helges søgen efter sandheden i opklaringen af mordet førte dog også gode ting med sig, da han mødte sin livsfrænde og tvillingesjæl Öileh Tongyal. Det var også hende der insisterede på at mordet på Stefan Stenmester og dettes opklaring skulle frem i lyset:
– Öileh Tongyals sidste besked til mig gennem Mester Skrinmager var et påbud om at skrive historien ned. Det gjorde jeg umiddelbart efter begivenhederne fandt sted. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med min fortælling, som var halvt så lang som bogen Under. Men 10-12 år efter talte jeg med Jasmina Burgićdić og Enis Pjanić, som forsikrede mig om, at jeg roligt kunne fortælle om dem, de opfattede sig helt uden for fare. De to er i øvrigt blevet par, siden bogen blev skrevet. Jeg spiller selv (dårligt) bratsch, og vi tre mødes nu og da for at spille trioer for violin, bratsch og cello. Jeg skrev så hele historien igennem igen. Herunder ændrede jeg en række oplysninger, der kunne skade de underjordiske. De nedgange jeg nævner i bogen er eksempelvis ikke rigtige, eksemplificerer Helge der også beskriver de ting han er blevet klogere på under jorden:
– Tolerance, venskab og en række dramatiske oplevelser, siger Helge afsluttende, i det han tilføjer: – Jeg håber, at bogen er underholdende og tankevækkende. Og Visdomsskolen, som gennemgås meget overfladisk, indeholder gammel visdom, som alle uden tvivl kan have glæde af. Også læserne.

Vil man læse mere om Helges oplevelser med de underjordiske, skal man ikke vente længe endnu. Udgivelsen af Under har været udskudt, men til juni forventes den at udkomme til Copenhagen Crime, hvor Helge også vil introducere bogens indhold i et interview med forfatter Nikolaj Kvistgaard på messens grønne scene søndag 12. juni kl. 11:20.
Læs mere om Under på hjemmesiden eller læs om det kommende interview på forlagets Facebook-event.

Vi håber på at se jer til en dag i mysteriets tegn.