Udgivet i

Christina E. Ebbesen: Om at skabe en fantasyverden

I forbindelse med udgivelsen af Sumpbaronens rejse har vi interviewet forfatteren Christina E. Ebbesen. Hun fortæller om de tanker, som hun har gjort sig omkring planeten Aretz, som romanen foregår på. Samtidig taler vi lidt om illustrationerne i bogen, for Christina er nemlig en dygtig tegner.

Planeten Aretz minder på mange måder om Jorden, idet der eksisterer mange af de samme konflikter, som vi selv møder i hverdagen. På andre punkter er planeten helt anderledes fra Jorden, blandt andet fordi den udover mennesker også bebos af elvere, orker og harpyer. I romanen møder vi elveren Robin, hvis flugt fra fortiden driver ham til det elverfjendske land Karbon. Her møder han den fattige Gavin, som er baron over et af Karbons mindste og mest undseelige lener.
Læs mere Christina E. Ebbesen: Om at skabe en fantasyverden

Udgivet i

Grå Magi – Interview med Lene Krog

Vi har glædet os til i dag! I dag er nemlig dagen, hvor Lene Krogs roman Grå Magi udkommer. I den anledning har vi lavet et interview med Lene her på bloggen, så I læsere kan få et indblik i de tanker, som ligger bag bogens verden og karakterer.

Grå Magi er første bog i serien om Pigen fra Månehøjen. Den foregår i landet Bragimark, hvor de Grå på Vidar Baltzers ordre har overtaget magten. De ransager landet for magiske evner, og hekse og marlinge forsvinder på stribe. Romanen følger Aia, som har mistet sin hukommelse, efter at hun blev efterladt til døden i en sø. Vi møder også Merian, en historieelskende universitetsstuderende, som vil gøre alt for at undgå sin bror, som er gået i de Grås tjeneste. Grå Magi er en medrivende fantasyroman om at finde mod, venskab og sig selv. For Aias kamp for at få sin hukommelse tilbage kan meget vel være afgørende for Bragimarks fremtid.
Læs mere Grå Magi – Interview med Lene Krog

Udgivet i

Lars Kramhøft og Djævlens hjerte

Denne uges blogindlæg er en teaser til en af efterårets store udgivelser fra forlaget. Vi har denne uge interviewet Lars Kramhøft, forfatteren til Djævlens hjerte – Bog 1 i Sortekunstens mysterier, en helt ny serie vi på forlaget har glædet os rigtig meget til at få ud. Djævlens hjerte er en actionfyldt og medrivende fortælling om tro og djævlekundskab, medmenneskelighed og forræderi. Den følger Damian i hans kamp for at finde sandheden om sin far, mens han kæmper mod djævle og ondskab både udefra og indefra. Handlingen foregår under Valdemar Atterdag, efter han har genskabt det danske rige.

Læs mere Lars Kramhøft og Djævlens hjerte