Udgivet i

Forfatterhjørnet – at satse på en ide

Hvornår ved man at man har den rigtige ide? Den som vil blive til en god historie. Hvad er det som gør en ide værd at satse på? For Ulven og Uglens forfattere spiller mange forskellige faktorer ind. For Tina Sanddahl, medforfatter til Mørkets søn, er det et svært spørgsmål at besvare:

Mørkets søn”Det er et virkelig godt spørgsmål. Du kunne lige så godt spørge om hvorfor jeg valgte at tage bukser på i dag, frem for kjole. Fordi jeg havde lyst. Det var den historie der blev ved med at rumstere i mine tanker, og derfor var det den der blev arbejdet videre på. Men sommetider kan jeg godt arbejde på to projekter ad gangen. Jeg tror at i selve skrivefasen er det vigtigt at man skriver på det som har besat ens tanker. Det er vigtigt at få historien ud mens den er der.”

Anderledes var det for Jakob Svane, da hans novelle (i novellesamlingen Hvad skoven skjuler) havde en speciel betydning for ham:

”’Skoven’ er speciel, da den blev til med kraftig inspiration i en sang, min bror skrev for nogle år siden. (Sangen “Now you only get ill” fra EP’en Always travel, never arrive.) Store dele af sangens tekst kan genfindes i novellen. Jeg startede faktisk med at skrive dialog baseret på sangteksten, og så kom der mere til.”

Nogen gange vælger en forfatter en ide frem for en anden på grund af de karakterer som ideen indeholder. Sådan var det for Thorbjørn Haugaard Eriksen:

Galskab gør fri forekom i første omgang som et simpelt og overkommeligt projekt. Plottet var rimeligt lineært og ukompliceret. Galskab gør friHistorien passede med lidt under 200 sider. Jeg ønskede ikke, at min første rigtige bog skulle udvikle sig til en alenlang saga. Jeg tog primært ideen op fordi jeg ønskede en rimeligt slagkraftig hovedperson med et lettere skævt moralsk kompas. Helte bevæger sig sjældent ind i de etiske gråzoner. Desuden var patientmiljøet noget, som jeg kendte ud og ind. Jeg ønskede en bog som normale mennesker kunne læse, uden alt for mange magiske elementer.”

For den anden medforfatter til Mørkets søn, Jeanette Hedengran, var grunden soleklar:

”Fordi det var den ide der tiltalte mig mest, og fordi jeg ikke rigtig havde andre bedre ideer på daværende tidspunkt.”

Udgivet i

Forfatterhjørnet – fra ide til manuskript

De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt fået ideen til en bog, og nogen er endda nået så langt som til at skrive ideen ned. De fleste når dog ikke helt fra ide til at have et færdigt manuskript. Det er hvad der adskiller forfattere fra almindelige mennesker. Hvordan tager man det næste skridt og går videre fra ideen fasen?

144 185For Tina Sanddahl, medforfatter til Mørkets søn, handler det om at bygge videre på ideen:

”De fleste gange jeg har påbegyndt et manuskript, har jeg haft en snert af en scene som jeg skriver ned. Derfra spekulerer jeg over hvem personerne er. Hvem er hovedpersonen i scenen? Hvem er de andre medvirkende i scenen (hvis der har været nogen)? Hvad foregik der i scenen, og hvad er gået forud for scenen? Hvad sker efterfølgende? Langsomt får jeg bygget flere og flere ting på mens historien udvikler sig. Jeg tager noter, laver personkarakteristik og kapiteloversigt samtidig med at jeg tit og ofte skriver videre på historien, simpelthen fordi jeg ikke kan lade være.”

Det handler for Aspíciens Haufniensis, forfatter til Københavns Skygger der udkommer til januar 2016, om at give sine ideer et strejf af virkeligheden:

”Ideerne bliver først rigtig gode når der kommer noget virkelighed i dem. Det kan lyde selvmodsigende når det er fantasy, vi taler om. Men virkelighed indeholder altid regler og lovmæssigheder, både åbenlyse og underforståede, både menneskeskabte og naturgivne. Og der er altid konsekvenser. Regler, lovmæssigheder og konsekvenser skal fantasy også have. Ellers bliver det bare dårligt eller barnligt i den uinteressante forstand. Jeg tror genren er blevet meget mere krævende på det punkt; f.eks. skriver toneangivende forfattere som George R. R. Martin og Joe Abercrombie nådesløst realistisk fantasy målt ud fra regler, lovmæssigheder og konsekvenser. Hovedpersoner får ikke en utroværdig håndsrækning af forfatteren. Det kan godt være, at flere ting eksisterer, og at flere ting er mulige i deres fiktive univers, men alting er ikke bare muligt. Derfor bliver det interessant, hvad de skriver. Deres bøger er heller ikke simple eller platte på et moralsk plan, men netop komplicerede ligesom virkeligheden. Det sidste, den moralske kompleksitet, adskiller sig fra ældre fantasy, f.eks. CS.Lewis, hvilket den postmoderne Philip Pullman ligefrem har gjort en sag ud af. Så de ideer man starter ud med, skal altså udsættes for noget virkelighed – uden derved at miste den fantastiske nerve og dø – for at blive gode. Dynamikken findes i hovedpersoners realistiske kampe i en magisk virkelighed der hænger sammen.”

Hvad skoven skjulerFor Jakob Svane, forfatter til novellen ”Skoven” i Hvad skoven skjuler, er det allervigtigste at sætte sig og skrive ideen ned:

”Så snart jeg får en idé, skriver jeg den ned. Det er meget vigtigt. Ellers glemmer jeg den igen. Så brygger jeg lidt mere på idéen. Får måske nogle flere. Skriver det ned hver gang. Derefter kræver det mere røv end hoved – altså at få sat sig ned og skrevet noget tekst”

Udgivet i

Forfatterhjørnet ̶ Hvor kommer ideerne fra?

Fantasyromaner og noveller kan introducere læseren for nye magiske verdner og kulturer, men hvordan får forfatterne ideerne til disse magiske historier? De fleste kender historien om hvordan ideen til Harry Potter pludselig kom til J.K. Rowling mens hun sad i et tog fra London til Edinburgh. For Twilight-forfatteren Stephanie Meyer kom ideen om Bella og Edward til hende i en drøm.

Ulven og Uglens forfattere har forskellige erfaringer med hvordan ideerne kommer til dem, og hvor de kommer fra. For nogen af forfattere kræver det tankeeksperimenter førend ideerne vil vise sig, for andre er det mere tydeligt hvorfra ideerne vokser frem.

Det at få ideer til en roman kan tit bare komme ud af det blå, og det kan ligeledes være svært at tvinge inspiration frem. Dette er i hvert fald tilfældigt for Jeanette Hedengran, en af forfatterne til Mørkets Søn. Mørkets sønFor hende er det svært at pege ud præcis hvor ideerne kommer fra:

”Jeg får ikke rigtig inspiration af noget som helst. Ofte prøver jeg ihærdigt uden at det lykkedes. Jeg har dog tit tid til at gå og tænke over historier når jeg er på arbejde, og nogle gange kan en ide springe frem fra en bid af en scene jeg pludselig får i hovedet. Hvis det er en ide der tiltaler mig, forsøger jeg at arbejde lidt videre med den.”

Når inspirationen ikke melder sig, eller man ikke ved hvordan man skal komme i gang, kan et simpelt ”hvad nu hvis …?” være den første dråbe i et vandfald af ideer. Sådan er det for Louise Floor Frellsen der har skrevet novellen ”Bag masken” i novellesamlingen Hvad skoven skjuler,

”Jeg tror ikke jeg har en bestemt kilde til inspiration, men overordnet set er det nok en blanding af tankeeksperimenter i form af ”hvad nu hvis…?” og et behov for at bearbejde problemstillinger, jeg ser i samfundet omkring mig. Det plejer først rigtig at blive til en historie for mig når jeg kan få det ene til at understøtte det andet. Men skal jeg være helt ærlig, kan det også komme af noget så tilfældigt som en samtale jeg har overhørt i toget, der så har sat nogle tanker i gang; jeg er ikke kræsen med hvad jeg lader mig inspirere af.”

Ideer til ens roman kan ligeledes have sin kilde i ens eget liv, og de ting man har opdaget. Galskab gør fri_CVRDette er tilfældet for forfatteren til Galskab gør fri Thorbjørn Haugaard Eriksen:

Jeg har altid lavet fantasiverdener. Nogle gange bliver de nittet sammen af eventyr, stumper af film og endeligt bidder af rollespil som jeg har været med i. Sådanne verdener kan stå og brygge i mit baghoved i årevis. Jeg finder også inspiration i diverse computerspil. Endeligt er Galskab gør fri åbenlyst inspireret af min egen sygehistorie. Store dele af mit persongalleri er figurer som jeg før har brugt i forbindelse af rollespil. På mange måder er de gået på pension i bøgerne. De forandrer sig naturligvis når de får et sprog og interagerer på en ikke-improviseret måde.”

Når man ser på de forskellige forfatteres svar, er det tydeligt at hvor ens ideer kommer fra er en individuel proces. Dog skader det aldrig at være på vagt; man ved aldrig hvornår inspirationens hammer rammer en.