I maj udkommer romanen Under hos Ulven og Uglen. Under er skrevet af Helge Kastrup og handler om nogle af Helges egne oplevelser blandt de mystiske mennesker der bor under København, og som han for første gang stiftede bekendtskab med da han som lille purk forvildede sig ned i tunnellerne under Nyhavns huse. Under er på mange måder et klassisk mordmysterie med lukkede rum og forsvundne genstande, men romanen omhandler også en sjældent opnåelig kærlighed, kosmisk indsigt og debat af den danske indvandrerpolitik som den så ud i midten af halvfemserne. Hvad der er fiktion, og hvad der er virkelighed, vil vi ikke udtale os om, men vi kan godt love at der er øvelse til både latter- og hjernemuskulaturen i denne bog.
I anledning af julen og nytåret har Helge givet os lov til at dele endnu en lille historie med jer. Den handler om hans rejse til planeten Pølsur hvor beboerne transporterer sig rundt på flyvende cykler, kommunikerer via lugt og er for civiliserede til at holde rigtige dyr i deres zoologiske have.
I anledning af premieren på den af mange længe ventede syvende film i Star Wars-sagaen har vi hos Ulven og Uglen valgt at se lidt nærmere på det univers som George Lucas har skabt, og de genrer som sagaen hører under.
Som så mange andre film, serier og bøger indeholder Star Wars en masse forskellige genretræk. Star Wars bliver af de fleste anset for at være science fiction med begrundelsen at historien foregår i rummet, og at der er teknik som vi i dag endnu ikke har opfundet. Som bekendt foregår Star Wars i “en fjern, fjern galakse for meget længe siden”, men hvem siger at denne galakse er en del af vores univers? Science fiction tager altid udgangspunkt i vores univers, men med den afvigelse at der i dette univers nu findes noget videnskabeligt forklarligt som har ændret verden i større eller mindre grad. Det er ofte den teknologiske udvikling der lægges vægt på, og fortællingen handler om hvordan det nye og anderledes, ”novumet”, har haft større eller mindre indvirkning på både samfundet og individerne. Nogle gange er novumet også historiske begivenheder, for eksempel hvad der ville være sket hvis 2. verdenskrig var sluttet anderledes, eller J.F.K. ikke var blevet myrdet. Science fiction er på den måde spekulativ fiktion fordi det handler om forandringer der potentielt kunne ske eller være sket, og der er flere eksempler på science fiction der faktisk er blevet til virkelighed; se bare på Jules Vernes Rejsen til månen (1865) eller En verdensomsejling under havet (1870).
Fantasygenren er derimod kendt for sine mange forskellige og enestående universer, og hvordan kan vi være sikker på at Star Wars ikke foregår i sit helt eget univers?
Science fiction-forfatter Ray Bradbury beskriver science fiction-genren således:
“Science fiction is really sociological studies of the future, things that the writer believes are going to happen by putting two and two together … Science fiction is a logical or mathematical projection of the future.”
Man kan ikke komme uden om at Star Wars har rigtig mange almindelige science fiction-elementer såsom robotter og laserpistoler. Elementer som vi forestiller os findes i fremtiden. Dog vælger Star Wars ikke at undersøge eller forklare disse elementer sådan som science fiction-film og -bøger traditionelt gør. Derudover er der ”the force” eller på dansk ”kraften” som er et af hovedelementer i Star Wars-historien. ”Kraften” er en livskraft som bor i alt levende – noget mere end andet. Særlig kraft-sensitive individer kan optræne sig selv til at manipulere med deres omgivelser, såsom at flytte ting ved tankens kraft eller påvirke andre personer.
Selvom mange har prøvet at forklare ”kraften” med en naturvidenskabelig forklaring, så kan man ikke komme uden om at der noget magisk og uforklarligt ved den, og den minder derfor påfaldende meget om den magi der hører ind under fantasygenren. Hvis man skærer Star Wars helt ned til benet og for et kort øjeblik vælger at ignorere rumskibe og rumvæsner, så handler Star Wars om en dreng der prøver at lære en form for magi så han kan slå den onde hersker, og det må siges at være et motiv der er ganske velkendt i fantasygenren.
Mange film og bøger som foregår i rummet, bliver alene af den grund kategoriseret som science fiction, og nogen vil endda mene at rumskibe og laserpistoler er et uomgængeligt genretræk for science fiction, og altså elementer som værker i genren nødvendigvis må indeholde. Under den definition er Star Wars naturligvis science fiction. Kan der dog argumenteres for at en bog eller en film bliver sat i et univers som ikke er vores eget, begynder værket at bevæge sig over i fantasygenrens territorie for hvornår går rumvæsner fra at være videnskabeligt mulige aliens til at være overnaturlige væsner?
Der er en hårfin grænse imellem science fiction og fantasy, og det kan være svært at afgøre om en bog eller en film tilhører den ene eller den anden genre. Dog kan en meget basal huskeregel være at science fiction prøver at udvide vores verden hvorimod fantasy prøver at komme ud over den. Når man læser science fiction kan man håbe på eller frygte at de ting som bliver beskrevet, en dag bliver virkelige. Når man læser fantasy kan man drømme om alle de overnaturlige og magiske ting som aldrig vil blive sande. Det er deri forskellen ligger, og så er det vel op til en selv om man tror at Star Wars en dag kan blive til virkelighed eller ej, eller om der vitterligt er en galakse i vores univers der indeholder lyssværd, hutts og ewoks.
I dagens fantasyfortællinger kan vampyren have mange funktioner. Vampyren kan være det ondskabsfulde monster, den lækre dreng i klassen, den uopnåelige rockstjerne og sågar hovedperson i historien. Førhen havde vampyren kun en rolle, og det var som monster.
Der er skrevet om vampyrer i litteraturen før Dracula (1897), men man kan ikke komme uden om at Bram Stokers Dracula stadig er en af de mest kendte vampyrversioner. I Dracula ses vampyrisme som en sygdom som kan overføres igennem blodet. Grev Dracula ses som den mystiske og farlige onde. Historien er ikke fortalt fra Draculas synspunkt, men fra menneskenes. Dracula udkom i den victorianske tid, og man kan se Dracula som symbol på alt hvad de victorianske dyder var imod, for eksempel sex. Grev Dracula havde et harem af vampyrkoner og prøvede ligeså at forføre to unge kvinder i bogen.
Andet kan på sin vis siges om karaktererne i Anne Rices En vampyrs bekendelser (1976). Hvor Lestat accepterer de mørke siger som det indebærer at være vampyr, har Louis det svært med ikke længere at være menneske. Bogen viser Louis’ synspunkt igennem en mundtlig fortælling til en journalist som interviewer ham. Louis og Lestat er på den måde symboler på den klassiske version af vampyrer (Lestat) og den nyere version af vampyrer (Louis). I læserens øjne bliver Louis den ”gode” vampyr som har det svært ved at dræbe.
Denne menneskeliggørelse af vampyren finder endnu engang sted i Stephanie Meyers Twilight-serie. Her møder vi Edward Cullen og hans familie som lever på vegetarversionen af vampyrdiæten: dyreblod. Hele Cullen-familie prøver så meget som muligt at integrere sig i menneskesamfundet, og de kan kontrollere de vampyriske lyster nok til at kunne have arbejde som for eksempel læge. Selvom Twilight-serien fortælles igennem et menneskes øjne, bliver Cullen-familien aldrig til de onde. Det er at være vampyr er her ikke i sig selv en dårlig ting, og hovedpersonen Bella ønsker endda selv at blive vampyr. Der findes onde og farlige vampyrer i Twilight-universet, men det er deres person som gør dem onde, ikke deres art, og derved bliver det at være ond eller god et aktivt valg.
I moderne tid er der en tendens til at menneskeliggøre vampyrer og trække dem væk fra det forførende og farlige monster de var på Bram Stokers tid. Dog sker det tit at begge former for vampyr findes i samme historie. I Charlaine Harris’ Sookie Stackhouse-bøger har vi for eksempel Bill Compton som prøver på ikke at give efter for de vampyriske lyster, og Eric Northman som nyder at være vampyr. Det samme kan ses i L.J. Smiths Vampire Diaries-bøger hvor Elena Gilbert møder vampyrbrødrene Stefan Salvatore som føler skyld over alle de mord han har begået som vampyr, og Damon Salvatore som ikke er bleg for at tage menneskeliv.
Hvor vampyren i Draculas tid på ingen måde kunne være en elskelig person, er det i dag muligt for vampyren at have forhold til mennesker og undertrykke sin monsterside.
Et smugkig på I skyggen af gyldne tiders forside.
Nu hvor vampyren er blevet menneskeliggjort, bliver det også mere sjældent at finde bøger hvor vampyren stadig er ond eller står ved sine mørke sider. Derfor glæder vi os hos Ulven og Uglen til februar hvor I skyggen af gyldne tider udkommer. Bogen er skrevet af Benno Moes, og historien er sat i Versailles og Paris under den franske revolution. Her følger læseren Jean Jacques forvandling til vampyr, og vi kan godt love at der ikke bliver lagt fingre imellem.
