Kategori: Ikke kategoriseret

Når en forfatter vil skrive fantasy, står vedkommende over for et særligt valg. Fantasy er kendt for alternative, magiske verdner, men ligeledes for at magien kan foregå i læserens baghave. Forfatteren må derfor vælge om han har lyst til at skabe en helt ny, alternativ verden eller hellere vil lade det magiske foregå i vores kendte univers. Hvis han ikke helt kan bestemme sig, kan han lave en konstruktion hvor det er muligt at rejse fra vores verden til den alternative som det for eksempel er tilfældet i fortællingerne om Narnia; det handler bare om at finde det rigtige garderobeskab.

”Det er vist sværere at tilføje magi til vores egen verden end at bygge en magisk parallelverden op,” mener Aspíciens Haufniensi
s, forfatteren til Københavns Skygger som netop tager udgangspunkt i det København som vi kender fra vores egen virkelighed. ”Det første kræver i hvert fald utrolig gennemtænkte årsagssammenhænge og kan nemt ende i for mange forklaringer. Læseren har jo en kæmpe forhåndsviden der skal respekteres. Men al fantasy leger med perspektiver på virkeligheden, og den leg bliver intensiveret hvis man placerer magien midt i virkeligheden. Ud af sådan en fornemmelse, tror jeg, voksede mit magiske København frem.”

Thorbjørn Haugaard Eriksen valgte også at sætte sin roman i en verden som ligner vores.

”Jeg har før skrevet om selvopfundne verdener. De kan være fantastiske, overvældende og vidunderlige. Måske får Valentin lov til at besøge dem en dag?” siger han. ”I Galskab gør fri foretrak jeg genkendelighed frem for det fantastiske. Jeg ville give læseren mulighed for at gå i plottets fodspor hvis de følte for det. Karens Minde (hvor det meste af historien foregår, red.) er et virkeligt sted i Sydhavn, og man kan gå ind fra gaden. Den mulighed er gennemgående i bogen.”

Det er dog ikke alt Thorbjørn har ladet være helt tæt på virkeligheden, og han har for eksempel valgt at lade bogens handling foregå et stykke ude i fremtiden i hvad han kalder Republikken Danmark, og dermed grænser fantasyfortællingen op til at være en dystopi.

”Republikken er vores verden kørt i grøftekanten,” fortæller Thorbjørn. ”Det er et fattigere, mere ustabilt og usikkert sted, hvor

befolkningens rettigheder bliver tilsidesat for at holde den synkende skude oven vande. Jeg ser Republikken meget som det Vestromerske riges dødskramper, overvundet af hungersnød, invasioner og århundreders interne magtkampe. Republikken er den vestlige verden i præcis den samme situation.”

Nina Svensson valgte at gå en anden vej da hun skrev novellen ”I mørket skal vi mødes” som er med i novellesamlingen Hvad skoven skjuler. Hun ønskede selv at skabe en verden med nogle kendte overnaturlige elementer, og hun nøjedes derfor med at lade sig inspirerer af den virkelige verden frem for at forsøge at passe sin historie ind i den:

”Man skulle frygte dem af en god grund, nemlig, at i den verden var de virkelige,” siger Nina om sin fiktive verdens magiske elementer som hun har valgt at gøre uhyggelige. ”Jeg lånte dog nogle ting fra vores verden, så jeg skabte vel en slags parallelverden der lignede vores, men var anderledes.”

Legenden om det guddommelige, skønne væsen der har overkrop som en kvinde, men underdel som en fisk, kender vi alle sammen. Myterne om kaptajner og deres mandskab der på de dybe have blev tiltrukket af de smukke havfruer, har eksisteret i flere århundreder. I litteraturen findes de mange steder, bl.a. i H.C. Andersens eventyr om ”Den Lille Havfrue” (1837), Camilla Wandahls serie Havets Tåre (2013-2015) og endda i J.M. Barries Peter Pan og Wendy (1911) – der er havfruer med i dem alle, men som vidt forskellige karakterer.

Udover at være utroligt smukke er havfruer også kendt for at være meget farlige, og en masse teorier følger med dem; nogen mener at hvis et mandskab på havet ser en havfrue, og hun kaster fisk på deres skib, så vil konsekvenserne være tab af liv på skibet. Men hvis hun omvendt kaster fiskene væk fra skibet, så vil de kunne klare enhver mulig fare. Andre mener at alene det at se en havfrue enten kan betyde godt held eller dårligt held.

Der kan diskuteres på kryds og tværs om havfruer har gode eller dårlige intentioner, men det kan have stor betydning hvorfra man kigger på dem. Legenden skifter fra land til land, men de er alle enige om havfruens udseende og tilholdssted.

I Grækenland har de også havfruer, dog hedder de her sirener; ideen er den samme, men i stedet for en fiskehale har disse sirener hajlignende haler. De lokker sømænd hen til sig med deres smukke sang, mens havfruer lokker mændene med deres smukke udseende alene. Sirener er skam også smukke, men ikke ligeså skønne som havfruerne.
Der er ikke den største forskel på havfruer og sirener, udover forskellen på deres haler, og at sirener er meget mere onde, end havfruer siges at være. De trives side om side og lever sammen ved at holde sig indenfor deres eget territorium.

Ud fra de fleste film og bøger er konsekvensen af at møde en havfrue eller sirene døden; de drukner manden levende og spiser liget under vandet derefter. Mange sømænd frygtede derfor at støde på en havfrue undervejs, da mange skrøner løb rundt på skibene i den tid.
Hvorfra legenden opstod, er der ikke klare beviser på, men den ældste havfrue som vi i dag kender til, er havguden Ea der trods alt faktisk var en havmand. Ea var i babylonisk mytologi guden over oceanerne.

To af de mest kendte sirener fra Grækenland kaldes også Skylla og Charybdis, og de holdt til på hver sin side af Messinastrædet.
Vi kender også sirener fra historien om Odysseus der stødte på disse skabninger på sin rejse gennem havet. Han og hans mandskab slap helskindet igennem da Odysseus beordrede mændene til at binde ham fast til masten og stoppe voks i deres egne øre, så de ikke kunne høre sirenernes sang. Odysseus kunne dog sagtens høre denne sang og blev straks påvirket. Han råbte ad sine mænd og befalede at de skulle slippe ham fri med det samme, så han kunne komme over til den smukke sirene. Mændene adlød ikke, og da de først var kommet uden for rækkevidde af sangen, slap de den nu rolige Odysseus fri fra rebene.

Den første gang havfruerne kom til Norden, var gennem et gammelt, nedskrevet heltekvad ”Sangen om Helge, Hjörhvads søn” fra 1200-tallet. I historien fortælles der om havfruen Hrimgerd der i tørst efter hævn opsøger helten Helge Hjørvardssøn der eftersigende skulle have slået Hrimgerds far ihjel. Helge fik dog trukket diskussionen ud så længe at de blev der til solopgang, hvor solens stråler forvandlede Hrimgerd til sten.

Det var i 1900-tallet at der dannedes grundlag for vores tids syn på havfruen: smukt og elegant ansigt, langt, tit gyldent hår som hun sad og kæmmede. Men i dag kan vi godt lide at lave om på disse væsener, så de enten er frygtindgydende grimme og lever på blod eller mystiske, sky væsener der ikke vil findes. Man kan også vælge den klassiske rødhårede havfrue som vises i Disneys udgave af Den lille Havfrue (1989).

Legenden om havfruen har overlevet så længe fordi mange sømænd selv har berettet om at have haft et møde med dette væsen. Havfruer kan ikke videnskabeligt bevises, og en amerikansk læge har lavet en undersøgelse omkring dette emne. Han mener, at sømændene har hallucineret denne smukke havkvinde frem fra en søko. Søkoen er nok det tætteste vi nogensinde kommer på havfruer, da dette dyr har brystvorter på samme linje som lufferne. Det er her ungerne ammer fra, og søkoen kan godt komme til at ligne en menneskekrop hvis beskueren er beruset. Det passer også meget godt med at når en søko dykker, så kaster den halen i vejret, og det kan være der ideen om fiskehalen kom fra.
Hallucinationerne kan stamme fra druk, kulde, mangel på mad eller drikke eller savn af seksuelt samvær.

 

Blogindlægget er skrevet af Ulrika Bentsen.

 

Siden tidernes morgen har det overnaturlige haft en plads i fortællertraditionen, og i gamle myter og eventyr fandtes der overnaturlige væsner som levede blandet menneskene. Det er denne fascination som har været med til at gøre urban fantasy så populær som genren er i dag.
Urban fantasy er en undregenre til fantasy, og den er defineret af det sted hvor historien foregår. I urban fantasy foregår historien nemlig i byen. Mange fortællinger fra denne genre finder sted i en moderne verden og har overnaturlige elementer i form af for eksempel vampyrer eller hekse. Dog udelukker det ikke at urban fantasy kan finde sted i fortiden eller fremtiden; det eneste krav er at det meste af handlingen foregår i en by.
Man kan se urban fantasy som en genre hvor magi og mærkelige ting sker i skyggerne i en verden hvor magi ikke er normen. Alting er helt normalt indtil hovedpersonen går ned ad den forkerte gade, trykker på en bestemt mursten eller går ind i en bestemt kro. En person i metroen ser måske normal ud, men kunne meget vel være et magisk væsen i forklædning eller en heks med en skjult agenda.
Selve genren har sine rødder i det sene 1980’erne og start 1990’erne. Her udgav Charles de Lin sin første novellesamling omkring en fiktiv by kaldet Newford i Dreams Underfoot (1993). Denne og flere andre værker var med til at introducere læseren for muligheden om at overnaturlige væsner kunne leve i den moderne verden.

Det ses tit at urban fantasy og paranormal romance går hånd i hånd, og det kan være svært at skelne de to genrer fra hinanden. Dog ligger forskellen i at hovedplottet i paranormal romance drejer sig om kærligheden imellem to karakterer, hvorimod enhver form for kærlighed i urban fantasy er et sideplot og ikke hovedfortællingen.
Hvis man søger efter bøger inden for urban fantasy, vil man kunne se at genrens værker tit har en kvindelig hovedperson. Cassandra Clares series The Mortal Instruments (2007-2014) er et eksempel på dette.
Dog er det ikke et krav for genren at hovedpersonen skal være en kvinde. Andre kendte romaner som falder under urban fantasy er for eksempel Neil Gaimans Neverwhere (1996) som handler om en ganske almindelig mand som opdager en parallel verden i London.

Her hos Ulven og Uglen er vi også blevet fanget af genren. Derfor udgiver vi her i januar romanen Københavns skygger. Bogen er skrevet af Aspíciens Haufniensis og handler om Thor og hans start på Københavns Universitet, dog med det tvist at Thor også kommer til at studere magi. Optagelsesbeviset fra universitetet indeholder nemlig en skjult besked der giver adgang til et hemmeligt magisk akademi.