Udgivet i

kbh læser 2016

Festivalen kbh læser er en af Københavns få årlige litteraturfestivaler for bogelskere i alle aldre og har fokus på både fag- og skønlitteratur, også hvad der giver et nyt pust til genrene. Kbh læser strækker sig også i år over flere dage, idet den siden festivalens start i 2008 er vokset og i år løber af stablen i perioden 26. februar – 6. marts. Temaet har over årene varieret, og i år er det temaet MÆND der er under lup.

Ulven og Uglen glæder sig til at deltage for allerførste gang nogensinde, og så med en række spændende og meget forskellige foredrag og forfatterarrangementer der alle har det til fælles at de har en magisk tilgang til samspillet mellem kønnene i skønlitteraturen. Kbh læsers vision er således at nå nichelæserne OG bestsellerlæserne på en og samme tid og allerhelst ved at møde dem uventede steder i byrummet. Ulven og Uglen har dog fået stablet arrangementer på benene mere traditionelle steder idet forlaget  indtager to københavnske biblioteker, og vi begynder allerede i slutningen af februar.

 

^C2A2F40B94F8EAC3C9F8ACEEFEA5649B5614B5331255CCCF67^pimgpsh_fullsize_distr        1010814_348516685274539_2020836102_n  under_v6-1_large

Kan to kvinder skrive om en mand? 

27. februar interviewes de to forfattere Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl om deres bog Mørkets søn.

Fantasyserien Mørkets søn handler om mødet mellem lyset og mørket, og den unge herskersøn Destan Tolvarssøns kamp for at finde sin plads i livet. Foredraget finder sted i Bibliotekshuset på Amager hvor forfatterduoen vil blive interviewet af fantasyfan og anmelder Jesper Rugård. Udover at give en introduktion til serien og universet vil de tale om hvorfor de valgte at skrive om en mandlig hovedperson, hvilke tanker de gjorde sig om deres valg og fravalg, og hvilke konsekvenser det har haft for skrivningen at hovedpersonen var af modsat køn.

Foredraget om Mørkets søn starter 16:00 i Bibliotekshuset, og det er gratis at deltage.

 

Rovdyret skal tæmmes – hvorfor kvinder læser romance 

1. marts deltager Ulven og Uglens Line Lybecher som foredragsholder som en del af arrangementet om paranormal romance. 

Til dette arrangement vil Line og Gunhild Zacher give en introduktion til hvad (paranormal) romance-helten er for en størrelse, og hvorfor kvinder elsker at læse om ham. Undervejs bliver der brugt eksempler fra kendte værker som Fifty Shades of Grey og Twilight, hvis succes blandt kvinder ingen ende vil tage. Line og Gunhild vil sætte spørgsmålstegn ved hvorfor litterære fænomener som de to nævnte fylder så meget hos kvindelige læsere verden over, og hvorfor kvinder i vores moderne tid stadig læser romance og læser om mænd der behandler kvinder dårligt.

Arrangementet starter 19:00 i Bibliotekshuset, og det er gratis at deltage.

 

At fortælle røverhistorier om sig selv

3. marts besøger forfatter Helge Kastrup Nørrebro for at præsentere sin roman Under.

Foredraget finder sted på Blågårdens bibliotek hvor professor i matematik og astrofysik Helge Kastrup vil fortælle om sin kommende detektikvroman Under. Helge har oversat flere store værker inden for fysikfaget, har undervist på Europaskolen i Bruxelles og på Københavns Universitet. Nå ja, og så er han professor for det underjordiske samfund under København – ja, altså hvis man skal tro på hvad han skriver i sin roman Under. Denne aften kommer utvivlsomt til at indeholde et væld af røverhistorier og sjove indfald der vil gøre det svært at skelne fiktion fra non-fiktion.

Helges røverhistorier starter 17:00 på Blågårdens bibliotek, og det er gratis at deltage.

 

kbh læser

 

Det fulde program for kbh Læser kan findes på festivallens hjemmeside.

Vi glæder os til at se jer til en begivenhedsrig uge i litteraturens tegn.

Udgivet i

Eskapisme: om heavy metal og fantasy

Mit navn er Trine, og jeg er ny praktikant hos Ulven og Uglen. Jeg er tilmed nørd ligesom de andre her på redaktionen, og det bryster jeg mig af.

Denne nørdethed har gennem tiden givet sig til udtryk på flere måder. Mens de andre i frikvartererne valgte at sætte brandalarmen i gang eller høre Nik & Jay for fuld udblæsning på klassens lille, hårdtprøvede CD-afspiller, dengang i tidernes morgen inden folkeskolereformen, foretrak jeg at sidde i hjørnet med en Harry Potter-bog, mine hovedtelefoner og en sprængfarlig mængde volumen når det gjaldt musikken. Det var dog ikke Nik & Jay der fik lov til at demonstrere deres talent for mine øregange, men bands der senere skulle vise sig at blive min indgangsvinkel og evige inspirationskilde til litteraturen musikgenren kendt som metal.

Metal, eller heavy metal som mange ynder at kalde det, blev introduceret til mig igennem internettet i form af det finske band Nightwish og deres femte udspil Once. Skal man være helt korrekt i sin brug af termer, hører Nightwish dog til den undergenre inden for metal som man kalder symfonisk metal. Denne kan kendes på sin massive brug af symfoniorkestre og sine storslåede soundtrackagtige kompositioner. Ofte er forsangeren kvindelig ligesom det er tilfældet i Nightwish der anses for at være grundlægger af genren. Nightwish og heavyveteranerne Black Sabbath og senere Iron Maiden har på trods af genreforskelle imidlertid en ting til fælles, en ting der altid har været dybt funderet i genren nemlig eskapismen.

Troldmænd, magi og drager er nemlig ikke noget der er forbeholdt litteraturens verden. Ligesom rollespillere og andre fantasyinteresserede lader sig drage af ukendte verdener og eventyrfortællinger hvor kampen mellem det gode og onde udfolder sig, er det også tilfældet for metalfans. Genren kan ligesom fantasyrollespil betragtes som performativ: Du opfinder og udøver en fiktiv rolle der agerer adskilt fra dig selv. Metal ses ofte af mange som ond og ekstrem, men skal netop ses som en leg med det onde. Undergenrer som dødsmetal og black metal er fantastiske eksempler på dette, både visuelt og lyrisk set, og hører derfor også til de oftest misforståede undergenrer i metal. Tilmed tildeler nogle bandmedlemmer inden for genrerne sig selv alter egoer med fiktive navne. Et godt eksempel er Abbath Doom Occulta, oprindeligt medlem af black metal-bandet Immortal fra Norge. Der eksisterer dog også bands, der fokuserer på den anden ende af dikotomien ”det onde overfor det gode”. Ærkeeksemplet kan rent genremæssigt udpeges inden for undergenren power metal der ofte indeholder et frihedstema og ofte har en teatralsk, operateknisk mandlig forsanger i front der synger om heltedåd ved daggry og om skæbnesvanger dragekamp hvor kongerigers fremtid står på spil. Her kan et nyere, kvalificeret eksempel være et band som Blind Guardian eller italienske Rhapsody of Fire, tidligere bare kendt som Rhapsody. Rhapsody of Fires album med den lange titel Symphony of Enchanted Lands II The Dark Secretfra 2004 fortæller eksempelvis på episk vis om helten Iras Algor der må redde sit land fra ødelæggelse forårsaget af Nekron, søn til helvedesguden Kron.

Et andet power metal band, svenske Sabaton, tager i højere grad afsæt i virkeligheden og fortolker svensk krigshistorie. Andre bands gør brug af middelalderen, mytologier og naturreligioner som gennemgående temaer og udelader de direkte magiske elementer, men berører ligesom black metal det okkulte. Disse bands spiller ofte pagan- eller folkemetal, gerne sunget på næsten uddøde sprog som det eksempelvis ses med et band som schweiziske Eluveitie der ofte synger på gallisk og spiller på drejelire. Andre bands er opstået på baggrund af specifik litteratur, eksempelvis Battlelore der fortolker Tolkien og ind imellem synger på elvisk, eller Ahab der skriver sange på baggrund af sagnet om Moby Dick. Endvidere er det ikke kun musikken der skal lyde som var den af en anden verden, men også det visuelle udtryk har præg af en svunden, fantastisk tid hvilket ses tydeligt i form af både albumcovers, merchandise og bandets generelle tøjvalg. Dermed indbyder musikken til at man ligesom med fantasygenren generelt får et afbræk fra virkeligheden og for et øjeblik kan forsvinde ind i anden verden hvor alt er tilladt, og fantasien ingen grænser har. Her er det lige meget om man har nicheorienterede interesser og ikke helt ligner Fie eller Rasmus fra klassen eller arbejdet for her dyrker alle det anderledes der adskiller sig fra hverdagens faste, trygge rammer.

Det er i realiteten meget få steder de to fænomener metal og fantasy adskiller sig fra hinanden. Metallen har lige fra starten haft et plettet image da den igen og igen er blevet beskyldt for at være misogyn, voldelig og “ikke god nok” til offentlig anerkendelse. Så voldsom retorik er sjældent anvendt om fantasylitteraturen, men er alligevel blevet brugt i forhold til manglen på selvstændige, stærke kvindeskikkelser hos Tolkien eller kvindeskildringerne i George R.R. Martins A Song of Ice and Fire hvis historie berører en kvindehadsk og perverteret voldskultur.

 

rhapsody-of-fire2
Rhapsody of fire – Symphony of Enchanted lands II: The Dark Secret (2004)

 

 

 

 

 

 

 

Begge genrer betragtes stadig som nichegenrer og af nogle som noget der henvender sig til et yngre publikum. Dog er der i disse dage en stigende interesse for begge. Dagbladene har aldrig før haft metallen så meget i fokus som nu, og dagblade som Politiken udgiver hvert år store tillæg om sommerens metalfestivaler hvor de giver nye albums inden for genren topkarakterer. Tilmed har fantasygenren tiltagende vind i sejlene i Danmark, særligt på grund af den store mængde af oversat ungdomslitteratur, men også grundet en stigende interesse blandt voksne. Ligeledes dukker der forsat messer op omkring i landet for nye såvel som mere garvede læsere der nyder at give sig hen til genren. Det seneste skud på stammen er Fantasyfestival der for anden gang løber af stablen den 17. og 18. september 2016 i Esbjerg hvor Ulven og Uglen også vil være repræsenteret.

Det er muligt at metallen og fantasygenren en dag ikke længere kan betragtes som nichegenrer fordi publikummet og anerkendelsen er blevet så omfattende. Men hvad det kan have af konsekvenser for genrerne, er en helt anden diskussion. Indtil da er der ikke meget andet at gøre end at nyde at markedet på begge fronter er i rivende udvikling. En god måde at gøre det på kunne eksempelvis være at læne sig tilbage med en bog fra Ulven og Uglen i hånden, en omgang lækker metal til øregangene og så ellers flygte ind i det ukendte. Jeg håber at bloggen har vakt jeres interesse og inspireret nogle af jer derude. Tak fordi I læste med, og rigtig god lytte- og læselyst.

Immortal (c) Peter Beste fra True Norwegian Black Metal. Vice books 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

Udgivet i

Den vidtskuende københavner – interview med forfatteren bag Københavns skygger

I mandags udkom romanen Københavns skygger der udspiller sig i dagens København. Forfatteren bag kalder sig Aspíciens Haufniensis, og det er ikke meget vi på forlaget ved om ham, men vi har dog fået listet nogle svar ud af ham, og dem vil vi i anledning af udgivelsen gerne dele med jer. Blandt andet har han betroet os at han ligesom hovedpersonen i Københavns skygger selv har læst magi på Københavns Universitet, og at den dag han modtog invitationen til det hemmelige selskab, var en af de største i hans liv.
“På flere punkter kan man få den fornemmelse at vores verden styrer mod afgrunde uden der sker nævneværdige ændringer i livsstil, samfundsindretning, værdier etc. Vi har tilsyneladende helt ret … i vores selvdestruktive kurs. Det er da interessant,” siger Aspíciens Haufniensis om sin motivation for at skrive romanen og fortsætter:

“Nyere fantasy rummer fascinerende uklarhed om godt og ondt. Alle ved at i myter, eventyr og fantasy skal det gode vinde over det onde. Det er nærmest essensen af eventyrlige genrer. Derfor er det lidt af et brud på ’reglerne’ når det gode og det onde ikke er simpelt og overskueligt præsenteret, når tingene bliver grumsede og på sin vis hårdere. Og det bliver de hos Pullman, Martin, Abercrombie og andre internationale kanoner i fantasy de seneste årtier. Det er et super interessant og inspirerende fænomen.

Jeg tror desuden altid fantasy spiller pingpong med virkeligheden som refleksion eller kontrast. Altså at fantasy ikke er uden forbindelse til den virkelige verden selvom fortællingerne varierer meget mht. hvor alvorligt de vil tages. Derfor må det være noget tidstypisk når fortællinger om godt og ondt nedbrydes eller kompliceres i nutidens fantasy. Med Københavns skygger vil jeg skrive sådan en værdimæssigt ’realistisk’ og aktuel fantasyhistorie. Et nordisk bidrag kunne man sige.

Det lyder måske utrolig velovervejet, og sådan foregik det faktisk heller ikke helt. Ideer og handlingssekvenser rumsterede med deres egen dynamik og talte til mig uden jeg kan forklare præcis hvorfor. Men når jeg binder det sammen i bagklogskabens lys, er det sådan nogle inspirationer fra nyere fantasy der drev romanen. Den værdimæssige uklarhed er ikke bare interessant på makroskala – politisk, religiøst, historisk, filosofisk – men bestemt også nede på de personnære områder som lidenskab, ambition, venskab, beundring, loyalitet, familiebånd etc.”

Københavns skygger - Siden vi annoncerede udgivelsen af Københavns skygger har mange undret sig over forfatternavnet Aspíciens Haufniensis, og vi har derfor spurgt ham hvad det betyder, og hvorfor han har valgt at skriver under pseudonym.

“Søren Kierkegaards pseudonym Vigilius Haufniensis betyder omtrent ’den årvågne københavner’,” fortæller han. “Når jeg erstatter Vigilius med Aspíciens, er det med lån i et gammelt valgsprog fra Københavns Universitet. Aspíciens betyder omtrent ’den vidtskuende’. Altså har mit pseudonym den prætentiøse betydning ’den vidtskuende københavner’. Romanen indeholder forskellige åbenlyse og skjulte forbindelser til både Søren Kierkegaard og Københavns Universitet. Og så udforskes København jo som by.”

Så der er skam lagt mange tanker bag navnet, og det er bestemt heller ikke tilfældigt at Aspíciens Haufniensis har valgt at udgive under et andet navn end sit eget.

“Det sætter forfatteren fri til at tale eller fortælle uden at skulle tænke for meget på sig selv undervejs,” siger han om det at skrive under pseudonym. “Det er ofte godt for processen og resultatet. Her i narcissismens tidsalder bliver pseudonymet aktuelt igen på ny facon. Vi er sluppet af med mange former for sindelagskontrol som tidligere kunne begrunde pseudonymitet. Men selvrefleksionen i dag har nærmest ingen ende; se bare på hele bølgen af autofiktion og afarterne af den. Derfor er det igen frigørende at skrive pseudonymt. Faktisk hviler romanen dog også på en subtil fornemmelse af at der stadig findes sindelagskontrol.”

Og med den lille teaser vil vi ønske god læselyst!