Udgivet i

Forår

Kan I mærke det?
Små grønne spirer bryder de frosne jordskorper og lyden af optimistiske fuglefløjt klinger fra tid til anden i luften. Vi er trådt ind i marts og kan efter hånden begynde at lægge en kold vinterperiode bag os. Vi ser dog stadig tilbage på de seneste 3 måneder med stor varme. I denne forårsblog vil vi således se på, hvad vinteren har budt os, og hvad foråret bringer med sig. En ting er sikkert: I kan godt glæde jer til bogåret 2016.

Skygger i vinterkulden

københavns skyggerI vinterperioden har vi løbende udgivet månedlige nyhedsbreve der hurtigt har vist sig at være en succes, som vi har tænkt os at forsætte med i 2016. Her og på de sociale medier har man også kunnet læse interviews samt anmeldelser af Københavns skygger der flere steder er blevet rost til skyerne på grund af sit flotte sprog og sine gode skildringer af Københavns gamle gader. Margit fra Fantask står bag en af anmeldelserne og beskriver bogen som velskrevet og værd at vende tilbage til. Også på bloggen har den vidtskuende københavnske forfatter Aspíciens Haufniensis fyldt meget og her har vores læsere kunnet blive klogere på intentionen bag bogen med de velkendte gader, det genkendelige studieliv og det magiske snit. Hvem ved, måske er det endda muligt at blive endnu klogere på den mystiske københavner til oktober i det kulturelle tusmørke.  

I februar udkogyldne tider ok farverm Benno Moes med vampyrromanen i I skyggen af gyldne tider og
som optakt hertil udgav vi et interview med bogens forfatter omhandlende hans fascination af det overnaturlige og vampyren som figur. I anledning af bogens udgivelse blev der holdt reception for Benno i hans hjemby Kolding, hvor både kendte og nye ansigter dukkede op. Her havde de fremmødte gæster mulighed for at møde forfatteren og købe et eksemplar af bogen til en helt særlig receptionspris. To heldige gæster vandt tilmed bogen og kunne således tage hjem med et signeret eksemplar i hånden. Vi ser frem til de kommende anmeldelser af bogen bl.a. fra vores gode ven bogblogger Karin Hald.

12800398_838476516278551_8921420065482956476_n

Forårsfornemmelser 

Kbh læser har ind til videre også budt på en række interessante arrangementer. Ulven og Uglens forfattere Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl blev 27. februar interviewet af Jesper Rugård om deres serie Mørkets søn ud fra temaet “mænd”. Endvidere holdt  Ulven og Uglens redaktør Line Lybecker foredrag under titlen Rovdyret skal tæmmes – hvorfor kvinder læser romance, hvor der var mange tilhørere der ivrigt stillede spørgsmål om deres yndlingskarakterer fra kendte værker som Twilight og Fifty Shades of Grey.

Vores bidrag til festivalen stopper under_v6-1_largedog ikke med disse to foredrag, da forfatter og professor i astrofysik Helge Kastrup som bekendt fortæller røverhistorier på Blågårdens bibliotek i dag d. 03/03 kl. 17. Arrangementet er naturligvis gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Helge vil fortælle ud fra sin kommende krimi Under der handler om mordet på en af Københavns underjordiske beboere, som kun Helge selv kan løse takket være sin skarpe intellekt. Kom og hør om en anderledes fantasyroman med bogens forfatter som hovedperson. Helge Kastrups bog Under udkommer til maj, og bogen forventes repræsenteret til den kommende krimimesse Copenhagen Crime i Østerbrohallen, København der løber af stablen for første gang 12. juni.

Anden bind i serien om Mørkets søn udkommer ligeledes i år og har fået sat udgivelsesdatoen til 9. juni. Dermed er bogen oplagt sommerferielæsning for fantasyfans med hang til romantik. Der er endnu ikke så mange yderligere detaljer om den kommende bog, men forfatterne har afsløret at mørkets søn Destan i dette bind kommer på sin hidtil sværeste prøve, når han skal vinde tilliden til Heikans folk og overtale dem til at slutte fred med hinanden. Der går heller ikke længe, før vi kan løfte sløret for bogens forside der igen er tegnet af den fremragende illustrator Mette Breth. Vi kan love jer for, at I har noget godt i vente.

Næste års helt store udgivelse og Ulven og Uglens største til dato The Way of Kings af amerikanske Brandon Sanderson forventes færdig oversat og klar til udgivelse i foråret 2017. Der er endnu længe til, men fans af episk fansy kan allerede nu begynde at glæde sig til den første storslåede fortælling i The Stormlight Archieves serien. Det bliver grufuldt og virkelig godt!

I næste uge glæder vi os til at kunne vise jer vores nye forårsmotiv af Sophie Grunnet, så det for alvor kan blive forår her på siden. 
Med alle disse ting at glæde sig til, er det kun en ting tilbage at sige:

Vi håber at se jer derude.
Rigtig godt forår!

Udgivet i

I skyggen af vampyren: interview med forfatter Benno Moes

Benno Moes er snart aktuel med sin anden udgivelse I skyggen af gyldne tider der udkommer 27. februar på Ulven og Uglens forlag. Bogen handler om den unge adelssøn Jean Jaques der vokser op på et fransk vinslot under en turbulent tid præget af folkets opstand mod Ludvig XVI samt en hæslig koppeepidemi. Men en dag dukker hans mystiske kusine Nathalie op og giver ham et helt nyt syn på livet -og på døden. Vi har taget en snak med forfatteren om hans vampyrer, døden og om hans fascination af det overnaturlige.

Koldingenseren Benno Moes har altid været interesseret i det, han kalder det gode gys og har tidligere udgivet gyserinspireret litteratur via forlaget Facet. Interessen startede allerede som lille dreng i tæt følgeskab med en gennemgribende angst der holdt ham vågen om natten. Benno mindes sine tidligste år som gyserinteresseret med stor nostalgi:

DRACULA (1958)”Christopher Lee som Dracula gjorde mig virkelig bange. Jeg tilbragte mange søvnløse nætter efter at have set hans film. Jeg læste også gerne nogle uhyggelige tegneserier, hvor man virkelig fik syn for sagen. Jeg synes stadig den dag i dag, at det er fascinerende, hvordan vampyren
overvinder døden, og at den ligeledes bliver stærkere og mere forførende, end da den var et levende menneske. Vampyrens forskellige skikkelser er også spændende og en nødvendig del af myten om nattens herskere”, fortæller Benno entusiastisk.

Nu hvor Benno er voksen, har han fået et mere bekymringfrit forhold til døden, der virker knap så skrækindjagende, som da han var barn:

“Døden er jo blot afslutningen på et liv, men vi har alle en sjæl, der overlever kroppen i en eller anden form og drager videre til en anden verden. Mennesket har altid troet på dette. Tag f.eks. vore egne vikinger der drog til Valhal og de gamle egyptere der brugte meget af deres liv på jorden til at forberede sig på et godt liv efter døden.” Tanken er betryggende, men aldrig noget Bennos vampyrer ville kunne forlig sig med som levende døde.

gyldne tider ok farver

Vampyrerne i I skyggen af gyldne tider ligner da også på mange måder klassiske vampyrer, men alligevel med enkelte modifikationer. Men
hvad kan de så, disse vampyrer, og er det karakterer, man decideret kan holde af på trods af de mange menneskedrab de har på samvittigheden? Benno fortæller om sine karakterer:

“Jean Jacques er ofte et stort barn, der reagerer spontant og ikke tænker sig om, før han handler. Han har meget at lære og det gør han. Han er ikke den perfekte adelsmand og begge dele gør ham sympatisk i mine øjne. Min favorit er dog Nathalie der er stærk og smuk og livsklog, belært af mange erfaringer fra et langt liv. Hun trængte sig for øvrigt vældigt på for at få en større rolle, da jeg skrev romanen. Så meget at jeg lod hende få nogle kapitler, men dem strøg vi så i redigeringen af romanen. Det var Nathalie bestemt ikke tilfreds med, skulle jeg hilse og sige”, skriver Benno med et glimt i øjet og tilføjer:

“Set i lyset af at mine vampyrer myrder og bedrager de dødelige, må de betegnes som onde, men de skal jo have andre menneskers blod for selv at overleve. Derfor kan jeg godt se en vampyr som et overmenneskeligt rovdyr øverst i fødekæden. Disse rovdyr anses ikke som onde, netop fordi de er nødt til at dræbe for at overleve,” forklarer Benno.

Benno så sig nødsaget til at opfinde den nye vampyrskikkelse Adagonen sideløbende med sin insisteren på at skrive om den klassiske vampyr. Dette skyldtes først og fremmest en scene i bogen:

nosferatu“Adagonen er et modbydeligt, hæsligt uhyre der frembringes, når vampyren bliver rasende eller føler sig truet. En Adagon er effektiv, men har sin pris at betale efter brugen, da vampyren altid vil være svag og afkræftet i tiden bagefter. Jeg havde brug for at Jean Jacques kunne antage en troværdig skikkelse, da han står overfor Paris’ morderiske pøbel og er såret i armen. Han kan derfor ikke flyve bort fra truslen, men må kæmpe imod den. Der ville en enlig vampyr ikke have en chance, så der måtte noget større og farligere på banen og gerne en elegant vampyrs totale modsætning. Det blev så min fornyelse af vampyrens skikkelser, en styg og grim, men bomstærk og livsfarlig adagon.”

Benno vælger tilmed at slippe sine vampyrer løs i 1700-tallets Frankrig, hvilket der er en særlig god grund til:

french revolution“1700-tallets Frankring var et helt oplagt sted at slippe sådan et monster løs, da det var en kaotisk og blodig tid, hvor folk blev halshugget eller forsvandt uden at nogen savnede dem. De mange blodbade og dødsfald, der ikke blev efterforsket, ville have været det rene tag-selv-bord for den tids vampyrer, forestillede jeg mig og det afgjorde sagen.”

Dermed er der lagt op til blodsudgydelser i Bennos dramatiske bog, hvor Jaques og Nathalie til sidst må lade sig overtale til at hjælpe den dødstruede kongefamilie. Bogen byder dog også på en stor håndfuld erotik på tværs af kønnene, som nemt kan få læseren til at rynke panden. Sex er dog en inkarneret del af vampyrskikkelsen, fortæller Benno, der ikke har noget imod at skubbe til folks grænser:

“Mine vampyrer er jo smukke og forførende, så at de dyrker sex er for mig en naturlig del af deres handlinger og personbeskrivelserne i romanen. Bernard kan man godt kalde en udvidelse af Jean Jacques’ seksuelle horisont og deres lyster og skam over samme fortæller noget om personerne. Måske kan deres sex endda forarge læseren lidt og det ville jeg synes er ok.”

Lugosi, Bela (Dracula)

Fortællingen om Jacques og Nathalie er både en fortælling om den kaotiske periode i Frankrig og om rovdyrene der trives i den, så er man tilnattens væsner, historisk litteratur, makabre indslag samt erotiske kærlighedsdramaer kan man umuligt gå galt i byen med denne bog.

Hvordan det ender med at gå for Jaques på hans farefulde færd til Versailles, må man vente til den 27. februar med at finde ud af, når bogen udkommer. Fra da af kan den købes på hjemmesiden: www.ulvenoguglen.dk/butik/i-skyggen-af-gyldne-tider

Der er også mulighed for at træffe Benno helt personligt til hans bogreception samme dag kl. 12-14 på Kolding bibliotek. Se www.facebook.com/events/1702838146667823

Benno glæder sig og håber på at se nogle kendte ansigter i sin hjemby, hvor uhyggen i sin tid først begyndte at sprede sig.

Udgivet i

Forfatterhjørnet – at forstå sine karakterer

Hvad gør man for at leve sig bedre ind i og forstå sine karakterer? 

Når en forfatter skaber en ny karakter, skaber han eller hun en hel ny person. En person med følelser, personlighed og historie. For at kunne skrive om dette nye individ i sin fortælling, må man kende denne person godt.  Vi har spurgt forlagets forfattere hvordan de mener at man bedst kommer til at forstå en person som man selv har fundet på. 

For Louise Floor Frellsen (forfatter til novellen Bag masken i novellesamlingen Hvad skoven skjuler) handler det om observation og praktisk forarbejde:  

”Jeg ville rigtig gerne have et eller andet skørt ritual jeg kunne fortælle om her, men det har jeg desværre ikke. Jeg tror det bedste bud jeg har, er at jeg trækker på virkeligheden. Jeg forsøger bestemt ikke at basere mine karakterer på mig selv eller folk jeg kender, men jeg henter inspiration fra dem, giver personerne små vaner jeg har set folk have, lader dem udtrykke vrede eller glæde på samme måde som jeg har set virkelige folk gøre,” forklarer hun og fortsætter:   

”Jeg overvejer hvad jeg selv ville have gjort i deres situation, og måske hvad jeg kunne have haft lyst til at gøre som jeg ikke tør, men som karakteren måske godt har mod til.  
Det meste ligger dog nok i et praktisk forarbejde hvor jeg har overvejet karakterens baggrund og motivationer. Så har jeg ligesom noget at falde tilbage på hvis jeg skulle blive i tvivl om hvordan en karakter ville reagere.” 

Hvis dette ikke hjælper, kan man som Thorbjørn Haugaard Eriksen (forfatter til Galskab gør fri) tage en snak med sin karakter:  

”Engang imellem går jeg rundt og snakker højlydt med dem. Som gammel rollespiller forsøger jeg fra tid til anden at gå som dem, bruge deres fagter og stemmeleje. I særdeleshed Svante (fra Galskab gør fri, red.) kom til verden på den måde. Jeg tegner dem også. Dinara har praktisk talt så mange skitser, at jeg kunne fylde alle min lejligheds vægge med dem som tapet.” 

Hvis man kigger på hvad de forskellige skriveteknikker siger, så er det at snakke med sin hovedperson ikke en dårlig ide. På skriveskolen Hemingways forløb ”Skriv en roman på en uge” bliver deltagerne opfordret til at tage en dialog med deres hovedperson. Dettes ses ligeledes som en god måde at komme ud af skriveblokeringer. 

I skyggen af gyldne tider 2- forsideI næste uge varmer vi op til Benno Moes’ bogreception og ser nærmere på hans vampyrroman I skyggen af gyldne tider der udkommer 27. februar, og hvis karakterer besidder karaktertræk, man ikke umiddelbart ved om man bør holde af. Her spørger vi ind til forfatterens interesse for det overnaturlige og om døden som evigt nærværende substans i vampyrlitteraturen. Læs med – vi glæder os!