Forfatter Helge Kastrup er inden længe aktuel med bogen Under, hvor han mange år efter sine oplevelser skriver om tiden hos et underjordisk folk dybt under Københavns gader. Alt dette på baggrund af et lille tibetansk eventyr fundet på et loppemarked i Paris. Læs her om mødet med de underjordiske og opklaringen af en krimigåde, hvor Helge fik brug for al sin viden om kvantemekanik og tibetanske traditioner.
Læs mere Den underjordiske detektiv: Interview med forfatter Helge Kastrup
Kategori: Ikke kategoriseret
Fantasy som dannelsesroman
De fleste af os er vokset op med de klassiske analysemodeller fra dansk som berettermodellen og aktantmodellen. Mange kender også den klassiske opskrift på dannelsesromanen, omend nogle kalder den noget andet.
Dannelsesromanen udmærker sig først og fremmest ved sin genkendelige form, hvor hovedpersonen starter i trygge rammer, men bliver nødsaget til at drage ud i verden, møde dens konflikter for til sidst af finde hjem igen med en helstøbt identitet og en fornyet indsigt. Denne opbygning af historien kendetegner sig ved Hjemme-ude-hjem-modellen der oftest er blevet brugt til at beskrive fortællinger fra Romantikken.
Senere kom udviklingsromanen til i form af naturalismens barske realiteter. Her er modellen skåret til, og individet kommer ikke umiddelbart i harmoni med sig selv og omverdenen igen. Her handler det om individets konflikt og affindelse med eller forkastelse af arv og miljø. Således hedder skabelonen blot Hjemme-ude eller, som nogen ynder at kalde den, Hjemme-hjemløs. Skabelonen er dog oftest brugt konfronterende af kulturradikale og tidligere af forfattere under Det Moderne Gennembrud.
Dannelsesromanen derimod er en undergenre der går igen inden for fantasylitteraturen, hvor unge hovedpersoner desperat forsøger at finde deres plads i samfundet. Harry Potter må således først finde sit hjem på Hogwarts, beskytte det og slå ihjel for det for til sidst at kunne leve et fredeligt liv i troldmandsverdenen og Eragon og dragen Saphira må i Christopher Paolinis Arven-serie finde styrken sammen til at modnes hurtigt fra barn til voksen i deres fælles kamp for overlevelse. Eragon er ligesom Harry Potter også en dreng fra simple kår, der pludselig finder ud af, at han er bestemt til noget langt større – i Harry Potters tilfælde livet som troldmand og i Eragons livet som dragerytter. Hos begge er der også en del tvivl at spore undervejs, og ofte er det ikke den ydre kamp der er den hårdeste at kæmpe, men den indre med sig selv og de dæmoner der bor der. Alligevel skærpes historierne altid til i deres alvor, og mens temaerne og de ydre skildringer synes langt mere voksne end tidligere, bliver historiens hovedpersonerne det også, ofte af nød. Således tvinges de ud i uvante, barske problematikker der tvinger dem til at tage stilling og parti akkurat som vi kender det fra vores verden, hvor den gyngende grund ofte gør et stærkere menneske i sidste ende.
Forfatterhjørnet – hvor lang tid tager det at skrive en bog?
At skrive en roman kan virke som et uoverskuelig projekt. Man har hørt om forfattere som det har taget flere år at skrive en bog. Det tog for eksempel George R.R. Martin ca. 6 år at skrive den nyeste bog i serien En fortælling om is og ild. For Ulven og Uglens forfattere er der stor forskel på hvor lang tid et skriveprojekt tager.
”Cirka 5 måneder uden studie, understøttelse eller noget at lave,” siger Thorbjørn Haugaard Eriksen om sit arbejde med Galskab gør fri. ”Og så et par måneder lagt til før det da jeg strukturerede ideen for første gang. Når jeg skriver, skriver jeg hurtigt, op til 7-8 sider om dagen. Dertil kommer at jeg trækker et par læsere igennem den før jeg poster manuskriptet.”
For Jeanette Hedengran kommer det an på historien.
”Det er meget svingende,” siger hun. ”Med Mørkets søn gik det ret hurtigt. Mener det var 3-4 måneder, mens jeg har en anden historie som jeg har været i gang med siden 2006, og som stadig ikke er færdig.”
Research kan ligeledes tage en del tid inden man overhovedet når til at skrive.
”Der gik nogen tid med at læse bøger om Frankrig, Versailles, revolutionen og den tid den udspillede sig i, før jeg kunne begynde at skrive for alvor,” siger Benno Moes hvis roman I skyggen af gyldne tider foregår i vores verden, og han skønner at han brugte 3-4 måneder alene på research. Andre gange kan historien ligge længe i forfatterens baghoved, for først at komme ned på papiret efter flere år.
Ikke desto mindre er det altid en god idé at dele sin bog med nogen, gerne en sprogkyndig, både hvad angår elementer som plot, korrektur og sprogbrug. Det er planen, at Ulven og Uglen i fremtiden vil gøre en række retningslinjer fuldt ud tilgængelige på forlagets hjemmeside, således at kommende forfattere kan bruge dem som tjekliste, inden de indsender deres manuskripter til forlaget. Dermed kan man som forfatter i højere grad undgå afslag og være sikker på, at bogen fremstår skarp og utvetydig.
Sidder du inde med et godt manuskript, skal du i midlertidig ikke være bange for at sende det ind. Vi ser altid frem til at at læse og bedømme alt indsendt materiale. Husk – det behøver ikke at tage 6 år at skrive en rigtig god bog. Held og lykke.