Af Lene Krog

Jeg hedder Lene Krog og er forfatter til Pigen fra Månehøjen, der genudgives i ny version ved Ulven og Uglen her engang til efteråret. Jeg har fået lov til at skrive et blogindlæg om mine erfaringer med at selvudgive, og om hvorfor jeg nu har valgt at gå til et forlag.

På dybt vand i det engelsksprogede selvudgivermarked

For små seks år siden faldt jeg over en artikel om en amerikansk fantasyforfatter, der havde fundet succes ved at selvudgive e-bøger på Amazon. Det var jeg overhovedet ikke klar over, at man kunne. Men interessen var vakt, og jeg gav mig til at undersøge, hvad det gik ud på. Jeg fandt ud af, at det på Amazon Kindle Direct var muligt at uploade manuskripter til e-bøger (Kindle), dog underbyggede systemet dengang kun et par sprog, hvoraf dansk ikke var et af dem. Det er det så vist siden hen blevet. Men hvis jeg ville prøve det af dengang, blev jeg altså nødt til at skrive på engelsk.

Jeg skrev en lille bog, en såkaldt novella på engelsk og udgav den. Bare lige for at prøve det af. Jeg skrev mere, og jeg fandt Goodreads og opdagede bl.a. her et helt fællesskab af selvudgivende forfattere, der forsøgte at hjælpe hinanden og tilbød tips og tricks til, hvordan man bedst nåede ud til læserne. Man kunne fx gøre brug af sådan nogle, der arrangerer blog tours, cover reveals, book blitz, og meget mere. Dem findes der masser af i USA og Canada. De har forbindelserne til bogbloggerne, og for et vist antal dollars kunne man bestille en af deres pakker. For nogle ”indie” forfattere lykkedes det at slå igennem. Nogle af dem fortsatte ned ad selvudgivervejen med stor succes, mens andre blev opdaget af forlag og takkede ja til et samarbejde.

Og så var der ufattelig mange, der druknede i mængden.

For det engelske selvudgivermarked er kæmpestort, og mulighederne er lige til at gå til. Med Smashwords fx kunne man komme ud til ikke bare Amazon, men også Kobo, Nook (Barnes & Noble) og iBooks (Apple, hvis nogen skulle være i tvivl), så nemt som ingenting. Der er selvfølgelig en del skatteregler, man skal sætte sig ind, og formularer at udfylde, når man som dansker udgiver via amerikanske selskaber, i hvert fald hvis man er interesseret i at få sin royalty udbetalt. Det var absolut noget, der fik mig til at overveje, om det var noget, jeg gad blive ved med, for det var frygteligt omstændeligt. Desuden savnede jeg at skrive på dansk, og jeg var træt af at kæmpe om opmærksomheden i mængden af selvudgivende forfattere fra hele verden.

Lene Krog er forfatter, og hendes fantasyfortælling Pigen fra Månehøjen genudgives i ny version hos Ulven og Uglen i efteråret 2018.

Forfatter, m.m.

Jeg endte med at trække stikket fra Amazon og fra Smashwords. Jeg slettede mine engelske e-bøger og besluttede mig for at starte forfra på det danske selvudgivermarked. Det virkede knap så stort og uoverskueligt. Så jeg tog et af mine engelsk-skrevne manuskripter og begyndte at oversætte det og skrive det om. Ved egentlig ikke helt, hvorfor jeg valgte at gå selvudgivervejen igen, fremfor at sende manuskriptet til et forlag. Måske prøvede jeg at skåne mig selv for afslag. Og så havde jeg nok heller ikke tålmodigheden til at vente tre måneder på et ja eller et nej. Og i tilfælde af et nej, endnu tre måneder og så videre. Så jeg valgte at tage sagen i egen hånd.

Desværre havde jeg ikke råd til at købe mig til hverken redigering eller korrekturlæsning, og jeg endte med at påtage mig rollen som både forfatter, redaktør, korrekturlæser og cover- og layoutdesigner. Men man er jo ikke færdig, bare fordi bogen er udgivet. Så skal man også til at fungere som sælger, marketingsassistent, social media manager, m.m. Samtidig med at man gerne skal i gang med at skrive den næste bog.

Det var da i den grad lige til at miste pusten over. Især når man som jeg også har et fuldtidsarbejde at passe, og har børn, hus, have og kat, der kræver opmærksomhed. Og jeg begyndte at fortryde, at jeg ikke havde givet det mere traditionelle forlag en chance. Så jeg sendte Pigen fra Månehøjen til Ulven og Uglen, selvom den jo sådan set allerede var udgivet, og jeg var så heldig at få den antaget.

Og jeg fik lidt af pusten tilbage.

Om at udgive ved forlag

Jeg prøvede faktisk at udgive ved forlag allerede tilbage i 2000, men jeg husker processen meget anderledes, end det jeg oplever denne gang. Måske har jeg bare lykkeligt fortrængt, hvordan det foregik?

Indtil videre er vi endnu ikke helt så langt i redigeringsprocessen på Pigen fra Månehøjen. Lige nu er den til 2. gennemlæsning hos redaktøren. Og det der med pusten … nå jo, altså, der er da stadig rigeligt at se til. Men man er ikke selv om det længere. Det er et samarbejde mellem flere. Jeg har fx fået en hel tidsplan over, hvornår hvem gør hvad. Jeg elsker lister og tidsplaner! Jeg har en redaktør, der efterlader mit manuskript blodigt af røde kommentarer, og selvom det lige giver et lille gib i maven, så er det også fedt, for hun ser ikke alt det, der roder rundt inde i mit hoved og som måske skygger lidt for det fulde overblik. Hun ser kun det, der er skrevet, kan se om det hele hænger sammen og stiller spørgsmål til ting, jeg slet ikke havde overvejet.

Og så er nogle af de røde kommentarer altså også ros.

Det er et af de råd, jeg tydeligt husker fra mine selvudgiverdage: Få en redaktør på din bog, blev der sagt. Tsk, tænkte jeg, det behøver jeg da ikke, alt det kan jeg da selv. Men man bliver som bekendt klogere med alderen og måske også lidt af skade, og jeg må erkende, at de havde ret.

Jeg tror i hvert fald, jeg holder mig i nærheden af et forlag i fremtiden, frem for at selvudgive. Dermed ikke sagt, at jeg aldrig igen vil selvudgive, eller opfordre andre til ikke at selvudgive for den sags skyld. Men hvis jeg gør, eller du, der sidder derude og læser med, gør, så tag fat i de professionelle services: redigering og korrektur og coverdesign. Det koster ja, men få det bedste ud af dit manuskript, og find overskuddet til at skrive din næste bog.