Af Aura Isolde

Her i det enogtyvende århundrede værner vi meget om at have stærke kvinder at spejle os i, hvad enten det drejer sig om politikere, kongelige, musikere, skuespillere eller fiktive personer.

I dag, den 16. april, har en af Danmarks nok største kvindelige personer fødselsdag: Hendes Majestæt Dronning Magrethe. Som Danmarks dronning er hun altid i spotlightet og er fra barnsben oplært til at være stærk og til at være et forbillede for kvinder. Hendes titel kræver en helt særlig styrke fordi hun har overtaget en funktion som historisk primært har været varetaget af mænd.

Ligeledes ser vi også vores statsminister Mette Frederiksen som, særligt i disse dage, er en meget fremtrædende og stærk kvinde.

Aura Isolde er forfatter til ungdomsserien Dødefolket hvor hovedpersonen Rebecka lidt er inspireret af hende selv.

Vi værner om vores ret til ligestilling og fejrer alle kvinder med en kampdag. Kvinderne går ikke længere hjemme ved kødgryderne og passer hus og børn – med mindre de har lyst til det. Nej, de har erobret arbejdsmarkedet, arbejder lige så hårdt som mændene og kan klare sig økonomisk og selvstændigt. De har også store drømme for det de vil opnå med deres liv, og derfor bliver der sat høje forventninger til heltinderne i fiktionens verden. For hvorfor sidde og vente på at prinsen på den hvide hest skal komme og frelse heltinden fra ondskaben, når hun lige så godt kan kæmpe selv?

I dag ser vi en tendens til at den kvindelige hovedperson kan klare sig selv og ikke behøver beskyttelse fra andre. Hun er klog, egenrådig og kan også slå fra sig. Flere og flere bøger har stærke kvindelige hovedpersoner der kan tilfredsstille nutidens kvindesynspunkter.

Som læser er det vigtigt at kunne identificere sig med personerne, at kunne spejle sig i dem og forstå de valg de træffer. Den kvindelige hovedperson er så at sige blevet en afspejling af vores ligestilling og er med til at skabe læserens identitet. Derfor synes jeg det er vigtigt at der også er repræsenteret andre typer af personligheder, så vi ikke forledes til at tro at kvinder kun kan være stærke på én måde.

Da jeg skrev min roman Gråzonen, var det derfor vigtig for mig at gøre op med den nymoderne mainstreame rolle for kvindelige hovedpersoner uden at jeg gik tilbage til tiden før kvindebevægelsen og ligestillingen. Jeg ønskede at gøre mine læsere opmærksomme på at der ude i verden også fandtes personer der ikke var den klassiske heltetype. At der også fandtes kvinder med en anden form for styrke end råstyrke og kampvilje, og sådan er min hovedperson Rebecka.

Gråzonen er første bind i den romantiske ungdomsserie om Dødefolket og handler om Rebecka der kæmper for sit liv.

Gråzonen er først bog i serien Dødefolket og handler om sekstenårige Rebecka som bor på Mors med sin faster. Hun har hørt stemmer det meste af sit liv, og en dag bliver hun konfronteret med en verden hun ikke havde forstillet sig, eksisterede, og hun begynder at få evner hun ikke ved hvordan hun skal bruge. Rebeckas kræfter er ikke store, og hun har brug for hjælp fra bogens mandlige hovedperson. Derfor vil hun nok af nogen opfattes som en svag karakter, men læseren indser undervejs at hun har en anden styrke.

I takt med at en ny verden gennem serien åbner sig for hende, skal Rebecka pludselig forholde sig til dødemænd, oprørere, engle og Gud. Mens dødemanden Diego ønsker at tage hendes liv, står oprøreren Nick på spring for at redde hende. Indtil Rebecka kan se Diego, kæmper hun mod en usynlig fjende, og derfor har hun netop brug for hjælp.

Jeg forestiller mig ikke at en person er i stand til at springe ind, finde styrke i sig selv og deltage på lige fod med oprørene i en krig imellem døden og livet. Det ville simpelthen virke for utroværdigt hvis hun kunne klare alt selv.

Jeg ville i hvert fald ikke kunne klare mig alene i sådan en situation, men være ret afhængig af at der kom en oprører svingende og hjalp mig, og man siger jo gerne at forfattere skriver en lille bid af sig selv ind i karakterne.

Jeg synes selvfølgelig det er godt med de stærke helteroller, også for kvinder, men vi må holde for øje at der findes andre måder at være helt på end den klassiske, for både mænd og kvinder.