I anledning af premieren på den af mange længe ventede syvende film i Star Wars-sagaen har vi hos Ulven og Uglen valgt at se lidt nærmere på det univers som George Lucas har skabt, og de genrer som sagaen hører under.
Som så mange andre film, serier og bøger indeholder Star Wars en masse forskellige genretræk. Star Wars bliver af de fleste anset for at være science fiction med begrundelsen at historien foregår i rummet, og at der er teknik som vi i dag endnu ikke har opfundet. Som bekendt foregår Star Wars i “en fjern, fjern galakse for meget længe siden”, men hvem siger at denne galakse er en del af vores univers? Science fiction tager altid udgangspunkt i vores univers, men med den afvigelse at der i dette univers nu findes noget videnskabeligt forklarligt som har ændret verden i større eller mindre grad. Det er ofte den teknologiske udvikling der lægges vægt på, og fortællingen handler om hvordan det nye og anderledes, ”novumet”, har haft større eller mindre indvirkning på både samfundet og individerne. Nogle gange er novumet også historiske begivenheder, for eksempel hvad der ville være sket hvis 2. verdenskrig var sluttet anderledes, eller J.F.K. ikke var blevet myrdet. Science fiction er på den måde spekulativ fiktion fordi det handler om forandringer der potentielt kunne ske eller være sket, og der er flere eksempler på science fiction der faktisk er blevet til virkelighed; se bare på Jules Vernes Rejsen til månen (1865) eller En verdensomsejling under havet (1870).
Fantasygenren er derimod kendt for sine mange forskellige og enestående universer, og hvordan kan vi være sikker på at Star Wars ikke foregår i sit helt eget univers?
Science fiction-forfatter Ray Bradbury beskriver science fiction-genren således:
“Science fiction is really sociological studies of the future, things that the writer believes are going to happen by putting two and two together … Science fiction is a logical or mathematical projection of the future.”
Man kan ikke komme uden om at Star Wars har rigtig mange almindelige science fiction-elementer såsom robotter og laserpistoler. Elementer som vi forestiller os findes i fremtiden. Dog vælger Star Wars ikke at undersøge eller forklare disse elementer sådan som science fiction-film og -bøger traditionelt gør. Derudover er der ”the force” eller på dansk ”kraften” som er et af hovedelementer i Star Wars-historien. ”Kraften” er en livskraft som bor i alt levende – noget mere end andet. Særlig kraft-sensitive individer kan optræne sig selv til at manipulere med deres omgivelser, såsom at flytte ting ved tankens kraft eller påvirke andre personer.
Selvom mange har prøvet at forklare ”kraften” med en naturvidenskabelig forklaring, så kan man ikke komme uden om at der noget magisk og uforklarligt ved den, og den minder derfor påfaldende meget om den magi der hører ind under fantasygenren. Hvis man skærer Star Wars helt ned til benet og for et kort øjeblik vælger at ignorere rumskibe og rumvæsner, så handler Star Wars om en dreng der prøver at lære en form for magi så han kan slå den onde hersker, og det må siges at være et motiv der er ganske velkendt i fantasygenren.
Mange film og bøger som foregår i rummet, bliver alene af den grund kategoriseret som science fiction, og nogen vil endda mene at rumskibe og laserpistoler er et uomgængeligt genretræk for science fiction, og altså elementer som værker i genren nødvendigvis må indeholde. Under den definition er Star Wars naturligvis science fiction. Kan der dog argumenteres for at en bog eller en film bliver sat i et univers som ikke er vores eget, begynder værket at bevæge sig over i fantasygenrens territorie for hvornår går rumvæsner fra at være videnskabeligt mulige aliens til at være overnaturlige væsner?
Der er en hårfin grænse imellem science fiction og fantasy, og det kan være svært at afgøre om en bog eller en film tilhører den ene eller den anden genre. Dog kan en meget basal huskeregel være at science fiction prøver at udvide vores verden hvorimod fantasy prøver at komme ud over den. Når man læser science fiction kan man håbe på eller frygte at de ting som bliver beskrevet, en dag bliver virkelige. Når man læser fantasy kan man drømme om alle de overnaturlige og magiske ting som aldrig vil blive sande. Det er deri forskellen ligger, og så er det vel op til en selv om man tror at Star Wars en dag kan blive til virkelighed eller ej, eller om der vitterligt er en galakse i vores univers der indeholder lyssværd, hutts og ewoks.
Der skal flere mennesker end forfatteren og forlaget til at udgive en bog. Teksten skal redigeres, omskrives og korrekturlæses, og når selve manuskriptet endelig begynder at ligne en færdig roman, skal bogen have en forside. Det er her illustratorerne kommer ind. Ulven og Uglen har flere illustratorer tilknyttet, og vi har stillet to af dem nogle spørgsmål om deres arbejde og deres udfordringer.
Mette Breth Klausen
Mette Breth Klausen er indehaver af BRETH DESIGN, og hun har blandt andet illustreret Mørkets søn ligesom hun også er kvinden bag forsiden til februars vampyrroman I skyggen af gyldne tider. Thorkild Skov er ny i illustratorbranchen, og Ulven og Uglen ser frem til at benytte sig af ham i fremtiden.Thorkild arbejder med digital tegning, og Mettes værker er primært photoshoptrylleri med foto.
Thorkild Skov
Hvordan blev du illustrator?
Mette:Jeg er uddannet Designteknolog og Industriel Designer (BA) fra TEKO i Herning, og så har en jeg kandidat (cand.mag.) i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet. Det var under min uddannelse på TEKO jeg lærte Photoshop at kende. Fik dog kun et introforløb til programmet, så resten af min viden og erfaringen inden for programmet og illustrering er autodidakt. Jeg begyndte at lave digitale illustrationer og manipulationer i min fritid fordi jeg syntes det var vildt sjovt. Og så delte jeg dem pådeviantart.com hvor jeg stadig har en profil – omend meget misvedligeholdt den dag i dag. Men det er et fantastisk sted at søge inspiration og finde dygtige kunstnere som man kan se op til og lære en masse af. En dag faldt jeg over et forlag, hvis bøger mindede meget om min visuelle stil. Så jeg skrev til dem og sendte nogle af mine illustrationer med. Dette var starten tilBRETH DESIGN.
Thorkild: Hvordan jeg blev illustrator? Det er egentlig et godt spørgsmål, og der er nok mere end et svar.
Jeg har altid været præget af en visuel tankegang og følt mig tiltrukket af visuelt materiale. Og jeg har altid været meget bevidst om hvad jeg visuelt har brudt mig om, og hvad der eventuelt med fordel kunne ændres. Og det er selvfølgelig også gået den anden vej rundt – jeg er meget “picky” mht. hvad jeg bryder mig om. Men jeg havde aldrig tænkt på selv at give mig i kast med at tegne eller male; det skulle der en nærmest uendelig række tilfældigheder til før jeg kom i gang med. Vendepunktet kom i efteråret 2010 hvor jeg sad som frustreret universitetsstuderende og ikke følte der var kreativitet og “hands on” nok, hverken der eller fremadrettet. Så jeg satte studiet på hold, købte nogle blyanter, bøger og tutorials og gik så ellers i gang.
Hvordan arbejder du når du illustrerer?
Mette:Som regel bliver jeg sat ind i det univers jeg skal visualisere. Stemning, målgruppe, vigtige karakterer, artefakter mv.. Nogle gange har forfatteren specifikke tanker og ideer til opsætningen, andre gange er det helt op til mig. Herefter går jeg i gang med skitseprocessen som mest af alt handler om at lave grove collager som består af meget forskelligt billedmateriale. Billederne er ofte små og med vandmærke på, så det kan være virkelig uskønne skitser som forfatter og forlag skal tage stilling til. Det er samtidig denne del af processen som tager længst tid, da det er her jeg skal være kreativ og ikke mindst finde de rette billeder. Forlaget (og forfatter) vender så tilbage med feedback og den skitse de ønsker ‘sat i produktion’. Så indkøber jeg billeder og går i gang med det endelige omslag.
Thorkild: Når jeg går i gang med en ny opgave sker der ikke så meget i starten, i hvert fald ikke noget som kan ses. Jeg sætter mig ind i opgaven og giver mig så til at lave alt muligt andet som egentlig ikke har noget med opgaven at gøre. Efter nogen tid (det kan variere RIGTIG meget) har jeg så nogle ideer og koncepter jeg sætter mig ned og skitserer. Som regel tager det 3-4 varianter før jeg har noget som virker tilfredsstillende, og så går jeg videre med den ide.
Mine skitser er ofte ret rodede, men jeg rydder så godt op i dem før jeg går i gang med næste fase.
Thorkild giver et indblik ind i tegneprocessen
Hvilke overvejelser skal man tage hensyn til når man illustrerer en roman?
Mette: Ultrakort så handler det om målgruppe og blikfang! Konkurrencen er hård, og hvis omslaget enten er misfortolket (i forhold til sin målgruppe) eller bare ikke fanger visuelt, så bliver bogen højst sandsynligt ikke set i mængden. Så kan indholdet være nok så godt, men vil ikke få en reel chance da man ofte forbinder kvaliteten af omslaget med indholdet – jeg gør det selv og ved at andre også gør det. Som én engang sagde til mig: “Hvis ikke omslaget er prioriteret, hvorfor skulle man så tro at indholdet er?” Mennesker er visuelle og tiltrækkes af det æstetisk appellerende – bevidst og ubevidst. Det er altid spændende at skulle omsætte forfatteren univers til noget konkret, der både appelerer til målgruppen, tilgodeser forlagets kommercielle blik og skaber blikfang.
Thorkild:Først og fremmest skal du jo vide hvad historien egentlig handler om, og hvilken type verden er der tale om. Dernæst hvilken tone og stemning den er skrevet i, altså er historien mørk/dyster virker det forkert at lave lyse/lalleglade billeder til den. Coveret til en bog skal jo gerne projicere bogens indhold samtidig med den indfanger den forhåbentlig kommende læser. Jeg prøver generelt at ramme en “uendelighedskomposition”, forstået på den måde at billedets forskellige elementer fører øjet rundt i hele billedet, så turen slutter enten ved begyndelsen/billedets primære eye-catcher eller ved noget ikke synligt/noget der ligger lige akkurat uden for den nuværende synsvinkel, men du er ikke et sekund i tvivl om der er “noget” lige om hjørnet – du bliver nødt til at kigge nærmere på bogen.
Thorkild illustrerer “uendeligheds komposition”
Har du nogen gange kontakt med forfatteren hvis bog du er i gang med at illustrere?
Mette: Ofte! Det er faktisk sjældent at forfatteren ikke er med ind over, synes jeg.
Thorkild: Nu er jeg forholdsvis ny på banen, så har ikke så mange titler på samvittigheden endnu, men det er noget jeg som udgangspunkt vil forsøge at være. En forfatter har jo brugt lang tid på at skrive bogen, nogle gange ufattelig lang tid, så det vil i mine øjne være dumt ikke at gøre brug af den viden, de følelser og mentale billeder som forfatteren ligger inde med. Det gør jo bare arbejdet nemmere for mig når jeg har noget reelt at forholde mig til.
Hvad gør en bog svær at illustrere?
Mette: Det kan være teknisk udfordrende, f.eks. hvis der er mange forskellige billeder der skal sættes sammen, og som har forskellig belysning mv. Jeg har virkelig en forkærlighed for surrealistiske illustrationer der pga. god teknik og detaljearbejde alligevel virker realistisk.
Men det kan også være udfordrende hvis universet kræver en bestemt figur eller karakter afbilledet som skal være ‘spot-on’, og stockdatabasen (billeddatabasen, red.) bare ikke har det billede man leder efter. Eller hvis selve ideen med den rette komposition og idé er “langt væk”, og det er den indimellem.
Jeg ved ikke om jeg kan pege på en bog der har været den sværeste, men en af dem med mange billeder og dermed mange timer i ‘mørkekammeret’ har blandt andet været ‘Mørkets Søn’, ‘SVART – Møllerne’ og ‘Dæmondræberen’.
Hvor lang tid tager det at illustrere en bog?
Mette:Det er meget forskelligt, og jeg har faktisk sjældent overblik over hvor mange timer jeg faktisk bruger. Men det er uden tvivl den første del af min proces med idegenerering og billedsøgning der tager det meste af min tid.
Mettes flotte forside til Mørkets søn
Thorkild: En coverillustration vil nok tage et sted mellem 15 og 30 timer, alt efter stil og detaljegrad. Det er utroligt vigtigt for mig at både forfatter og forlag ikke bare er okay med resultatet; de skal gerne smile indeni og tænke “JA! Sådan – det er præcis sådan der det skal se ud!!”. Så må det tage den tid det kræver – jeg vil hellere miste et nats søvn end aflevere noget jeg ikke selv er tilfreds med. M.h.t. en fuldt illustreret bog, så har jeg kun prøvet at lave en, og det var min egen bog, ’Sagaen om Mom’, så der kendte jeg personerne og scenerne. Nogle illustrationer tog selvfølgelig længere tid end andre, men jeg brugte nok i snit 8-10 timer per illustration (Det er detaljerede helsides illustrationer). Så med 22 helsides illustrationer + cover er jeg næppe under 200 timer på den bog. Mindre illustrationer vil selvfølgelig ikke være nær så tidskrævende.
Hvorfor har du valgt det medie som du bruger? Hvad giver det i forhold til f.eks. andre medier man kan bruge til at illustrere?
Mette:Jeg tegnede meget i hånden da jeg var yngre, og kunne sagtens bruge mange timer på den samme tegning (flere af dem ligger faktisk stadig på min deviantart-profil). Men jeg faldt for det digitale da det bare har nogle muligheder som jeg ikke fandt andre steder. Og så fandt jeg ud af at jeg var ret lærenem når det kom til photoshop, og jeg nyder at jeg kan arbejde så hurtigt i det. Jeg blander ofte fotomanipulation og digital tegning. Jeg bruger derfor også en tegneplade som erstatter musen, og det gør det meget naturligt at tegne digitalt.
Thorkild: Jeg tegner primært digitalt, men vil også kunne lave tilsvarende ting med klassiske materialer. Det tager bare ikke så lang tid for malingen at tørre når den er digital, og så er der selvfølgelig også muligheden for at ændre komposition, lærredsstørrelse og farveskala undervejs. Det er generelt tidsbesparende for mig. Jeg tegner dog alt 100 % i hånden. Hvis jeg ikke formår at udtrykke et bestemt ansigt/tegne noget anatomisk korrekt/ikke ved hvordan noget ser ud – så må jeg stoppe op og lære det før jeg kan gå videre med opgaven. Nogle har kaldt det et selvpåkaldt dogme at jeg insisterer på at tegne alting. Det er jo let lige at klippe et par billeder ind, give dem et filter eller tre og så tegne hen over det hele, så det ser fornuftigt ud. Det vil muligvis være en god, og indrømmet pokkers effektiv, plan at gøre det, men jeg sigter efter konstant at blive bedre, og det bliver man kun ved at udfordre sig selv. Desuden foretrækker jeg generelt tegning og maleri fremfor grafik, og så føles det også godt at vide jeg selv har lavet hvert eneste strøg på lærredet.
Er det anderledes at illustrere en bog du selv har skrevet?
Thorkild: Der er nok en del ting som varierer, især i forhold til at vide helt præcist hvordan de forskellige karakterer er tænkt. Det kan du jo ikke vide som tredje-part, i hvert fald ikke uden grundig samtale med forfatteren. Det giver selvfølgelig også en vis frihed ikke at vide præcis hvordan en figur eller scene ser ud. Så jeg tænker at det både kan være en fordel og en ulempe at kende historien ned til mindste detalje. Det har i hvert fald givet noget ekstra arbejde at ramme præcis det udtryk jeg havde i hovedet – der er til tider lang vej fra tanke til lærred.
I dagens fantasyfortællinger kan vampyren have mange funktioner. Vampyren kan være det ondskabsfulde monster, den lækre dreng i klassen, den uopnåelige rockstjerne og sågar hovedperson i historien. Førhen havde vampyren kun en rolle, og det var som monster.
Der er skrevet om vampyrer i litteraturen før Dracula (1897), men man kan ikke komme uden om at Bram Stokers Dracula stadig er en af de mest kendte vampyrversioner. I Dracula ses vampyrisme som en sygdom som kan overføres igennem blodet. Grev Dracula ses som den mystiske og farlige onde. Historien er ikke fortalt fra Draculas synspunkt, men fra menneskenes. Dracula udkom i den victorianske tid, og man kan se Dracula som symbol på alt hvad de victorianske dyder var imod, for eksempel sex. Grev Dracula havde et harem af vampyrkoner og prøvede ligeså at forføre to unge kvinder i bogen.
Andet kan på sin vis siges om karaktererne i Anne Rices En vampyrs bekendelser (1976). Hvor Lestat accepterer de mørke siger som det indebærer at være vampyr, har Louis det svært med ikke længere at være menneske. Bogen viser Louis’ synspunkt igennem en mundtlig fortælling til en journalist som interviewer ham. Louis og Lestat er på den måde symboler på den klassiske version af vampyrer (Lestat) og den nyere version af vampyrer (Louis). I læserens øjne bliver Louis den ”gode” vampyr som har det svært ved at dræbe.
Denne menneskeliggørelse af vampyren finder endnu engang sted i Stephanie Meyers Twilight-serie. Her møder vi Edward Cullen og hans familie som lever på vegetarversionen af vampyrdiæten: dyreblod. Hele Cullen-familie prøver så meget som muligt at integrere sig i menneskesamfundet, og de kan kontrollere de vampyriske lyster nok til at kunne have arbejde som for eksempel læge. Selvom Twilight-serien fortælles igennem et menneskes øjne, bliver Cullen-familien aldrig til de onde. Det er at være vampyr er her ikke i sig selv en dårlig ting, og hovedpersonen Bella ønsker endda selv at blive vampyr. Der findes onde og farlige vampyrer i Twilight-universet, men det er deres person som gør dem onde, ikke deres art, og derved bliver det at være ond eller god et aktivt valg.
I moderne tid er der en tendens til at menneskeliggøre vampyrer og trække dem væk fra det forførende og farlige monster de var på Bram Stokers tid. Dog sker det tit at begge former for vampyr findes i samme historie. I Charlaine Harris’ Sookie Stackhouse-bøger har vi for eksempel Bill Compton som prøver på ikke at give efter for de vampyriske lyster, og Eric Northman som nyder at være vampyr. Det samme kan ses i L.J. Smiths Vampire Diaries-bøger hvor Elena Gilbert møder vampyrbrødrene Stefan Salvatore som føler skyld over alle de mord han har begået som vampyr, og Damon Salvatore som ikke er bleg for at tage menneskeliv.
Hvor vampyren i Draculas tid på ingen måde kunne være en elskelig person, er det i dag muligt for vampyren at have forhold til mennesker og undertrykke sin monsterside.
Et smugkig på I skyggen af gyldne tiders forside.
Nu hvor vampyren er blevet menneskeliggjort, bliver det også mere sjældent at finde bøger hvor vampyren stadig er ond eller står ved sine mørke sider. Derfor glæder vi os hos Ulven og Uglen til februar hvor I skyggen af gyldne tider udkommer. Bogen er skrevet af Benno Moes, og historien er sat i Versailles og Paris under den franske revolution. Her følger læseren Jean Jacques forvandling til vampyr, og vi kan godt love at der ikke bliver lagt fingre imellem.
