Benno Moes er snart aktuel med sin anden udgivelse I skyggen af gyldne tider der udkommer 27. februar på Ulven og Uglens forlag. Bogen handler om den unge adelssøn Jean Jaques der vokser op på et fransk vinslot under en turbulent tid præget af folkets opstand mod Ludvig XVI samt en hæslig koppeepidemi. Men en dag dukker hans mystiske kusine Nathalie op og giver ham et helt nyt syn på livet -og på døden. Vi har taget en snak med forfatteren om hans vampyrer, døden og om hans fascination af det overnaturlige.

Koldingenseren Benno Moes har altid været interesseret i det, han kalder det gode gys og har tidligere udgivet gyserinspireret litteratur via forlaget Facet. Interessen startede allerede som lille dreng i tæt følgeskab med en gennemgribende angst der holdt ham vågen om natten. Benno mindes sine tidligste år som gyserinteresseret med stor nostalgi:

”Christopher Lee som Dracula gjorde mig virkelig bange. Jeg tilbragte mange søvnløse nætter efter at have set hans film. Jeg læste også gerne nogle uhyggelige tegneserier, hvor man virkelig fik syn for sagen. Jeg synes stadig den dag i dag, at det er fascinerende, hvordan vampyren
overvinder døden, og at den ligeledes bliver stærkere og mere forførende, end da den var et levende menneske. Vampyrens forskellige skikkelser er også spændende og en nødvendig del af myten om nattens herskere”, fortæller Benno entusiastisk.

Nu hvor Benno er voksen, har han fået et mere bekymringfrit forhold til døden, der virker knap så skrækindjagende, som da han var barn:

“Døden er jo blot afslutningen på et liv, men vi har alle en sjæl, der overlever kroppen i en eller anden form og drager videre til en anden verden. Mennesket har altid troet på dette. Tag f.eks. vore egne vikinger der drog til Valhal og de gamle egyptere der brugte meget af deres liv på jorden til at forberede sig på et godt liv efter døden.” Tanken er betryggende, men aldrig noget Bennos vampyrer ville kunne forlig sig med som levende døde.

Vampyrerne i I skyggen af gyldne tider ligner da også på mange måder klassiske vampyrer, men alligevel med enkelte modifikationer. Men
hvad kan de så, disse vampyrer, og er det karakterer, man decideret kan holde af på trods af de mange menneskedrab de har på samvittigheden? Benno fortæller om sine karakterer:

“Jean Jacques er ofte et stort barn, der reagerer spontant og ikke tænker sig om, før han handler. Han har meget at lære og det gør han. Han er ikke den perfekte adelsmand og begge dele gør ham sympatisk i mine øjne. Min favorit er dog Nathalie der er stærk og smuk og livsklog, belært af mange erfaringer fra et langt liv. Hun trængte sig for øvrigt vældigt på for at få en større rolle, da jeg skrev romanen. Så meget at jeg lod hende få nogle kapitler, men dem strøg vi så i redigeringen af romanen. Det var Nathalie bestemt ikke tilfreds med, skulle jeg hilse og sige”, skriver Benno med et glimt i øjet og tilføjer:

“Set i lyset af at mine vampyrer myrder og bedrager de dødelige, må de betegnes som onde, men de skal jo have andre menneskers blod for selv at overleve. Derfor kan jeg godt se en vampyr som et overmenneskeligt rovdyr øverst i fødekæden. Disse rovdyr anses ikke som onde, netop fordi de er nødt til at dræbe for at overleve,” forklarer Benno.

Benno så sig nødsaget til at opfinde den nye vampyrskikkelse Adagonen sideløbende med sin insisteren på at skrive om den klassiske vampyr. Dette skyldtes først og fremmest en scene i bogen:

“Adagonen er et modbydeligt, hæsligt uhyre der frembringes, når vampyren bliver rasende eller føler sig truet. En Adagon er effektiv, men har sin pris at betale efter brugen, da vampyren altid vil være svag og afkræftet i tiden bagefter. Jeg havde brug for at Jean Jacques kunne antage en troværdig skikkelse, da han står overfor Paris’ morderiske pøbel og er såret i armen. Han kan derfor ikke flyve bort fra truslen, men må kæmpe imod den. Der ville en enlig vampyr ikke have en chance, så der måtte noget større og farligere på banen og gerne en elegant vampyrs totale modsætning. Det blev så min fornyelse af vampyrens skikkelser, en styg og grim, men bomstærk og livsfarlig adagon.”

Benno vælger tilmed at slippe sine vampyrer løs i 1700-tallets Frankrig, hvilket der er en særlig god grund til:

“1700-tallets Frankring var et helt oplagt sted at slippe sådan et monster løs, da det var en kaotisk og blodig tid, hvor folk blev halshugget eller forsvandt uden at nogen savnede dem. De mange blodbade og dødsfald, der ikke blev efterforsket, ville have været det rene tag-selv-bord for den tids vampyrer, forestillede jeg mig og det afgjorde sagen.”

Dermed er der lagt op til blodsudgydelser i Bennos dramatiske bog, hvor Jaques og Nathalie til sidst må lade sig overtale til at hjælpe den dødstruede kongefamilie. Bogen byder dog også på en stor håndfuld erotik på tværs af kønnene, som nemt kan få læseren til at rynke panden. Sex er dog en inkarneret del af vampyrskikkelsen, fortæller Benno, der ikke har noget imod at skubbe til folks grænser:

“Mine vampyrer er jo smukke og forførende, så at de dyrker sex er for mig en naturlig del af deres handlinger og personbeskrivelserne i romanen. Bernard kan man godt kalde en udvidelse af Jean Jacques’ seksuelle horisont og deres lyster og skam over samme fortæller noget om personerne. Måske kan deres sex endda forarge læseren lidt og det ville jeg synes er ok.”

Fortællingen om Jacques og Nathalie er både en fortælling om den kaotiske periode i Frankrig og om rovdyrene der trives i den, så er man tilnattens væsner, historisk litteratur, makabre indslag samt erotiske kærlighedsdramaer kan man umuligt gå galt i byen med denne bog.

Hvordan det ender med at gå for Jaques på hans farefulde færd til Versailles, må man vente til den 27. februar med at finde ud af, når bogen udkommer. Fra da af kan den købes på hjemmesiden: www.ulvenoguglen.dk/butik/i-skyggen-af-gyldne-tider

Der er også mulighed for at træffe Benno helt personligt til hans bogreception samme dag kl. 12-14 på Kolding bibliotek. Se www.facebook.com/events/1702838146667823

Benno glæder sig og håber på at se nogle kendte ansigter i sin hjemby, hvor uhyggen i sin tid først begyndte at sprede sig.