I dagens fantasyfortællinger kan vampyren have mange funktioner. Vampyren kan være det ondskabsfulde monster, den lækre dreng i klassen, den uopnåelige rockstjerne og sågar hovedperson i historien. Førhen havde vampyren kun en rolle, og det var som monster.
Der er skrevet om vampyrer i litteraturen før Dracula (1897), men man kan ikke komme uden om at Bram Stokers Dracula stadig er en af de mest kendte vampyrversioner. I Dracula ses vampyrisme som en sygdom som kan overføres igennem blodet. Grev Dracula ses som den mystiske og farlige onde. Historien er ikke fortalt fra Draculas synspunkt, men fra menneskenes. Dracula udkom i den victorianske tid, og man kan se Dracula som symbol på alt hvad de victorianske dyder var imod, for eksempel sex. Grev Dracula havde et harem af vampyrkoner og prøvede ligeså at forføre to unge kvinder i bogen.
Andet kan på sin vis siges om karaktererne i Anne Rices En vampyrs bekendelser (1976). Hvor Lestat accepterer de mørke siger som det indebærer at være vampyr, har Louis det svært med ikke længere at være menneske. Bogen viser Louis’ synspunkt igennem en mundtlig fortælling til en journalist som interviewer ham. Louis og Lestat er på den måde symboler på den klassiske version af vampyrer (Lestat) og den nyere version af vampyrer (Louis). I læserens øjne bliver Louis den ”gode” vampyr som har det svært ved at dræbe.
Denne menneskeliggørelse af vampyren finder endnu engang sted i Stephanie Meyers Twilight-serie. Her møder vi Edward Cullen og hans familie som lever på vegetarversionen af vampyrdiæten: dyreblod. Hele Cullen-familie prøver så meget som muligt at integrere sig i menneskesamfundet, og de kan kontrollere de vampyriske lyster nok til at kunne have arbejde som for eksempel læge. Selvom Twilight-serien fortælles igennem et menneskes øjne, bliver Cullen-familien aldrig til de onde. Det er at være vampyr er her ikke i sig selv en dårlig ting, og hovedpersonen Bella ønsker endda selv at blive vampyr. Der findes onde og farlige vampyrer i Twilight-universet, men det er deres person som gør dem onde, ikke deres art, og derved bliver det at være ond eller god et aktivt valg.
I moderne tid er der en tendens til at menneskeliggøre vampyrer og trække dem væk fra det forførende og farlige monster de var på Bram Stokers tid. Dog sker det tit at begge former for vampyr findes i samme historie. I Charlaine Harris’ Sookie Stackhouse-bøger har vi for eksempel Bill Compton som prøver på ikke at give efter for de vampyriske lyster, og Eric Northman som nyder at være vampyr. Det samme kan ses i L.J. Smiths Vampire Diaries-bøger hvor Elena Gilbert møder vampyrbrødrene Stefan Salvatore som føler skyld over alle de mord han har begået som vampyr, og Damon Salvatore som ikke er bleg for at tage menneskeliv.
Hvor vampyren i Draculas tid på ingen måde kunne være en elskelig person, er det i dag muligt for vampyren at have forhold til mennesker og undertrykke sin monsterside.
Nu hvor vampyren er blevet menneskeliggjort, bliver det også mere sjældent at finde bøger hvor vampyren stadig er ond eller står ved sine mørke sider. Derfor glæder vi os hos Ulven og Uglen til februar hvor I skyggen af gyldne tider udkommer. Bogen er skrevet af Benno Moes, og historien er sat i Versailles og Paris under den franske revolution. Her følger læseren Jean Jacques forvandling til vampyr, og vi kan godt love at der ikke bliver lagt fingre imellem.
Ingen kommentarer