Af Lene Krog

Da jeg startede med at skrive på det, der endte med at blive Grå magi, havde jeg en idé om, at handlingen skulle foregå i en verden, der var fyldt med magi, men heltinden skulle være en helt almindelig dødelig, som stik mod alle odds alligevel formåede at klare ærterne uden et eneste magisk trick.

Men sådan blev det ikke.

Lene Krog er forfatter til serien Pigen fra Månehøjen, hvoraf første bog (Grå magi) udkom i 2019, og anden bog (Heksens storm) udkommer i juni 2020.

Jeg ved godt, vi snakker om fiktive personer her, men tro mig, de har altså deres egen vilje, og Aia (hovedperson #1) var sådan helt (lettere omformuleret): ”Are you freaking kidding me!? Hvordan har jeg overhovedet en chance uden?” Hun havde en pointe, så vi blev enige om et kompromis: Jeg var generøs med de magiske kræfter, og hun havde glemt, at hun havde dem.

Og det er netop dem i Pigen fra Månehøjen-serien, der er velsignet (nogle ville sige forbandet) med magiske evner, jeg vil fortælle lidt om i dette blogindlæg. Nemlig heksene, marlingerne og de gådefulde Blåhjerter.

Da de syv hekseklaner kom til Bragimark
Heksene i Bragimark dukkede op fra nær og fjern for godt tusind år siden, efter et kald fra de tolv gudinder. De forsamlede sig ved De Stående Sten i Sorteskoven. Der var i alt syv hekseklaner, som slog sig ned i Bragimark, hvor portalen til gudindernes verden befinder sig. Ingen almindelige dødelige er klar over, hvor i Bragimark portalen er. Ikke engang heksene ved det. Der er en udbredt overbevisning om, at den er skjult et sted ved De Stående Sten i Sorteskoven, fordi det var derfra, gudinderne kaldte på heksene. Merian (hovedperson #2) har dog en teori om, at portalen befinder sig på øen i Tågesøen, bl.a. fordi det er fuldstændigt umuligt at sejle eller svømme dertil.

Heksene er en slags forkyndere af gudindernes ord. Profeter, om man vil. Og egentlig er de også gudindernes hær, og det er bl.a. derfor, at de har magiske kræfter, for det er ret praktisk, hvis man skal i krig side om side med gudinder. Men at heksene er gudindernes hær, har mange lykkeligt glemt. For det har ikke været aktuelt i de tusind år, siden de blev hidkaldt.

Men man skal jo som bekendt aldrig sige aldrig.

Er du stormheks eller seerheks?
Heksene har hver især forskellige magiske færdigheder. I de gode gamle dage var der betydeligt mere forskel på heksene: De havde hver deres ekspertiseområde. Fx var der helerheksene, som netop var dygtige til at hele mennesker og dyr. Der var naturheksene, der fx var ret gode til at gøre naturen frodig (i samarbejde med ellefolket) eller til at dyrke magiske urter og lave trylledrikke af dem. Stormheksene kunne manipulere med vejret og fremkalde voldsomme storme. Seerheksene kunne se folks fortid, fremtid eller endda hele deres livslinje fra start til slut. Nu til dags er det hele blevet lidt mere blandet. Hekse (som kan være af både han- og hunkøn) kan sagtens være et miks af flere heksetyper og har derfor flere evner. Der findes også halvhekse – deres magiske kræfter er dog ofte ikke særligt stærke, hvis de overhovedet har nogen.

Heksenes symbol er cirklen med den tolvtakkede stjerne, der repræsenterer de tolv gudinder. Månen i midten står for Zemini, som er heksenes skaber og beskytter og desuden også Månens gudinde. De syv orber rundt om cirklen repræsenterer de syv hekseklaner.

Hold lige min magi
Marlingerne er som sådan ikke magiske væsener. Deres evne (for de har hver især kun én magisk evne) er ikke deres. De evner, der bor i alle marlingerne rundt om i Bragimark, tilhører nemlig troldmanden Marinus, og det er da også efter ham, at marlingerne er opkaldt.

Marinus’ mor er ypperstegudinden Ragna, og hans far er efter sigende en heks. Der er dog delte meninger om, hvilken klan den heks tilhørte. I virkeligheden er der ingen, der ved det, men teorierne om Marinus’ fædrene ophav har floreret i hekseklanerne gennem flere generationer.

Det siges, at Marinus ikke var videre ansvarlig med sin vældige magi. Han endte med at være så ude af kontrol, at gudinderne straffede ham ved at fratage ham hans evner, gemme dem i et skrin og bortvise ham. Ingen ved, hvad der blev af ham, men hans evner slap ud af skrinet, da gudinden Liv åbnede det.

Efter sigende var det et uheld …

Evnerne bosatte sig i ganske almindelige, dødelige bragier, og selvom gudinderne forsøgte at kalde magien tilbage, lykkedes det ikke.

Det er nu flere generationer siden, og magien synes ikke at dø sammen med den påvirkede bragi, i stedet skifter den vært. Bragierne har da efterhånden også vænnet sig til, at der er nogle, der har visse specielle evner. Nogle evner kræver dog en del energi og en vis styrke at håndtere, og de kan derfor godt ligge slumrende i en intetanende bragi.

Forskellen på hekse og troldmænd er i øvrigt, at troldmænd/-kvinder har guddommeligt blod i årerne. Dem findes der ikke så mange af i Bragimark. Jeg kender i hvert fald kun to ;o)

Du må ikke misbruge din magi
Heksene er underlagt det heksevalgte hekseråd, som kan tage kræfterne fra en heks, hvis vedkommende misbruger dem. Magi kan bindes, så den gøres ubrugelig, så længe, at den, der bandt magien, lever, eller den kan udsættes for hvisselrod, så den stort set mister al sin kraft. Det har dog vist sig, at hvisselrod er stærkt vanedannende og kan være skadeligt i længden, hvorfor den nu kun bruges ved ekstreme tilfælde.

Over hekserådet står regenten af Bragimark. Hun/han har magten til at blande sig i, hvordan rådet håndterer heksene, men det er sjældent sket. Hekserådet plejer at have ret godt styr på hekseklanerne. Det nuværende Kongens Vogtere gør da også brug af hekserådets ekspertise, hvis en marling har misbrugt sin evne. Fører misbruget til en fængselsstraf, er det tårnet på Lillenø, man afsoner i. Tårnet er et magisk vakuum.

I Grå magi har heksen Caris Bellis siddet fængslet i tårnet på Lillenø efter at have misbrugt sin (og andres) magi på det groveste og tilmed begået mord. Forinden var der en retssag, hvor hendes magi blev kraftigt hæmmet. Mon ikke, det var et så grelt tilfælde, at hvisselrod blev taget i brug?

Grå magi er første bog om pigen fra Månehøjen.

Merian var gået med, havde siddet på til¬skuerrækkerne og betragtet Caris Bellis spændt fast med lænker og stærkt bedøvet, så hun ikke kunne udføre hek¬sekunster. Hun havde knap nok været i stand til at forsvare sig selv.
– fra Grå magi

Men hov, glemte du ikke de der Blåhjerter?
De er ikke glemt, men jeg gemte dem til sidst, fordi de er lidt mystiske. Hvem er de? Hvor kommer de fra? Uofficielt betegnes de som ”den ottende hekseklan”, selvom det ikke var en af de klaner, der strømmede til Sorteskoven dengang for tusind år siden. Nogle mener, at de kommer fra en helt anden verden. En verden, hvor magien er kraftigere og betydeligt mørkere. Blåhjerterne er da heller ikke lige så respekterede som de syv (andre) hekseklaner. Fx fortæller Leander (hovedperson #3) følgende om Blåhjerterne i Heksens storm:

Heksens storm er anden bog om pigen fra Månehøjen og udkommer i juni 2020.

”De har i hvert fald ikke det bedste ry. Svigefulde, har jeg hørt. Og de gør ikke noget uden at kræve noget til gengæld. Din førstefødte for eksempel.”

(En lille smule inspireret af Rumleskaft ;o))

Men spørgsmålet er, om deres ry er berettiget, eller er det frygten for det ukendte, der taler? Jeg vil ikke fortælle mere om Blåhjerterne for ikke at spoile handlingen i serien, men dog røbe, at de påvirker gudinderne i en grad, der får dem til at ty til desperate handlinger. Måske presses gudinderne endog til, for første gang i tusind år, at gøre brug af deres hær af hekse!