FAQ

Nedenfor finder du svarene på de spørgsmål vi oftest bliver stillet.
Henvend dig endelig til os på info@ulvenoguglen.dk eller telefon 25 94 44 27 hvis dit spørgsmål ikke fremgår af listen.

Generelt om konceptet

Hvilke bøger sælger Ulven og Uglen og til hvilket alderstrin?
Ulven og Uglen udgiver og sælger fantasybøger til voksne. Nogle af bøgerne indeholder eksplicitte beskrivelser af sex og vold og egner sig derfor ikke til at blive læst for eller af børn.

Betaling i webshoppen

I hvilke tidsrum kan jeg benytte mig af Ulven og Uglens webshop?
Ulven og Uglens webshop er åben alle 24 timer i døgnet. Der kan dog forekomme lukkede perioder ved vedligeholdelse af hjemmesiden. Da ordrerne ekspederes manuelt, kan der også gå 24 timer før du får en bekræftelse på dit køb.

Hvilke betalingsmetoder kan jeg benytte mig af hos jer?
Du kan både betale med Visa, Visa/dankort, Visa Elektron, Mastercard, Mastercard Direct og Maestro i vores webshop.

Sikkerhed

Er det sikkert at bruge mine kortoplysninger på jeres webshop?
Ja. Betalingen foregår via en krypteret side, så al betaling forbliver beskyttet.
Vi trækker kun det beløb, som du har godkendt ved dit køb.

Levering

Hvad koster forsendelsen?
Vi tager 50 kr. for forsendelse med omdeling af PostNord i Danmark.
Overstiger købet 500 kr., er fragten gratis.

Jeg bor i udlandet. Hvad skal jeg betale for forsendelse?
Prisen på forsendelse til udlandet varierer alt efter hvor du er bosat. Som udgangspunkt er prisen 50 kr., men der kan forekomme tillæg.

Hvornår trækker I betalingen, og hvornår afsender I pakken?
Det samlede beløb for bogtitlen og forsendelsen bliver først trukket fra din konto når bogen er afsendt fra vores lager. Er varen udsolgt, bliver din ordre annulleret, og du modtager besked fra os.

Hvis ikke alle produkter i ordren er på lager, er det muligt at ordren splittes op i flere pakker og afsendes på forskellige tidspunkter. I så tilfælde trækker vi betalingen når den sidste bog er afsendt.

Hvornår bliver min ordre leveret?
Det tager som regel 2-10 hverdage for varerne at nå frem til danske modtageradresser. Leveringstiden matcher som regel den angivne tid under den enkelte vare på webshoppen. Der kan dog forekomme forlænget leveringstid på helligdage og i ferieperioder.

Fortrydelses- og returret

Jeg har fortrudt mit køb. Hvordan returnerer jeg varen?
Alle kunder har 30 dages fuld fortrydelsesret fra modtagelsen af den bestilte vare. Underret os via mail hvis du har fortrudt dit køb og vil returnere varen. Du skal selv sørge for udgifterne forbundet med returneringen, og at varen er forsvarligt indpakket. Husk desuden at gemme postkvitteringen og track and trace-nummeret. Hvis du fortryder købet, skal du til hver en tid returnere varen til adressen:

Ulven og Uglen
Agersvinget 10, Tved
8420 Knebel

BEMÆRK: Du skal sende varen retur senest 14 dage efter modtagelse. Vi modtager ikke pakker sendt uden omdeling eller pr. efterkrav. Husk at medsende en kopi af ordrebekræftelsen eller anden form for dokumentation for dit køb samt kontaktoplysninger så vi kan betale dine penge retur.

Min vare er beskadiget, hvad gør jeg?
Hvis din vare er beskadiget når du modtager den, har du to måneder til at returnere den til forlaget, men vi vil bede dig reagere i rimelig tid. Overholdes fristen ikke, frafalder returretten, og så fremsendes der ikke et nyt eksemplar af varen til modtageradressen.

Hvordan får jeg mine penge igen efter jeg har returneret varen?
Når du returnerer en vare, skal du også medsende kontonummer eller kontaktoplysninger så vi kan kontakte dig og få oplyst kontonummeret. Når vi har det, overfører vi pengene retur til dig.

Hvordan klager jeg over en episode?
Ønsker du at klage over en specifik episode, beder vi dig rette henvendelse til os ved at skrive til info@ulvenoguglen.dk. Du kan også klage til forbrugerklagenævnet på www.forbrug.dk.

Bog- og ordreoplysninger

Hvordan kan jeg følge med i ordrestatussen på mine varer?
Det er desværre ikke muligt for os på nuværende tidspunkt at udlevere track- and trace-numre ved køb på webshoppen, men er du i tvivl om din vare er blevet afsendt, er du altid velkommen til at kontakte os via mail på info@ulvenoguglen.dk eller telefon 25 94 44 27.

Min ordre går ikke igennem. Hvad gør jeg?
Hvis der er problemer med din ordre, eller du behøver hjælp til at gennemføre den, er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 25 94 44 27 så vi kan hjælpe dig med det samme.

Jeg har ikke modtaget en ordrebekræftelse. Hvad gør jeg?
Da alle ordrer ekspederes manuelt, kan der gå 24 timer før vi ser ordren og sender en bekræftelse.

Kan jeg forudbestille en bog?
Ja, du er meget velkommen til at kontakte os hvis du ønsker at forudbestille en titel.

Kan jeg afhente bøgerne på jeres adresse?
Der er desværre ikke mulighed for at afhente bogtitler på forlagets adresse.

Der står ”ikke på lager” ved en vare. Hvornår kommer varen på lager igen?
At en titel ikke er på lager, kan betyde at den endnu ikke er udkommet. Hvis det er tilfældet, vil det fremgå af siden hvornår den forventes på lager. Forlaget har som regel alle de udkomne bøger på lager, men det kan ske at vi ikke har været hurtige nok til at opdatere webshoppen. Derfor er du som kunde naturligvis altid velkommen til at kontakte os og høre ad.

Hvilke formater sælger I jeres bøger i?
Vi udgiver både bøger som paperback, som hardback og som e-bøger.
En bog der er udgivet i paperback, er limet i ryggen, mens forsiden består af karton. En bog i hardback består derimod af et stift bogbind, mens en e-bog er en bog der læses elektronisk, typisk i epub-format. Det står ved hvert enkelt produkt i webshoppen, hvilket format bogen sælges i. Det er p.t. ikke muligt at købe e-bøger på vores almindelige webshop, men de kan købes via ulvenoguglen.ebog.dk.

Hvordan downloader jeg en e-bog?
Du kan købe Ulven og Uglens e-bogstitler på  ulvenoguglen.ebog.dk.

Hvor kan jeg købe jeres bøger fysisk?
Mange boghandlere over hele landet har Ulven og Uglens bøger stående, og hvis ikke, så kan butikken bestille dem hjem til dig. Du kan også altid købe vores bøger via vores webshop.

Sælger I bøger på andre sprog?
Ulven og Uglen er et dansk forlag med fokus på det danske fantasymarked og udgiver derfor kun bøger på dansk. Enkelte værker er blevet oversat fra andre sprog.

Kan jeg få rabat på mine køb – også som virksomhed eller institution?
Ved særlige lejligheder hvor vi har kampagner eller er på messer, benytter vi kampagnepriser og rabatter på vores produkter. I disse tilfælde fremgår det ved det pågældende produkt i webshoppen, og det vil blive annonceret på bl.a. vores Facebook-side og i nyhedsbrevet.

Hvis du som virksomhed eller institution ønsker rabat, er du meget velkommen til at kontakte os på info@ulvenoguglen.dk. Så finder vi en fordelagtig pris til dig.

Hvordan kan jeg holde mig opdateret om kommende bøger?
Den bedste måde at holde sig opdateret omkring vores udbud af titler er at følge os på Facebook, Instagram og tilmelde sig vores nyhedsbrev der udkommer en gang om måneden. Her vil vi også gøre opmærksom på kommende messer og arrangementer hvor du kan møde forfatterne og folkene bag forlaget. Du kan til enhver tid tilmelde dig vores nyhedsbrev i højre kolonne på vores hjemmeside.

Hvordan tilmelder jeg mig nyhedsbrevet?
Du kan til enhver tid tilmelde dig vores nyhedsbrev i højre kolonne på vores hjemmeside. Tilmelding til nyhedsbrevet skal godkendes i en bekræftelsesmail. Hvis du ikke modtager en bekræftelsesmail, så tjek eventuelt din spammappe. Hvis ikke du finder bekræftelsesmailen her, kan du kontakte Ulven og Uglen via mail eller telefon.

Vil du i praktik eller være anmelder?

Jeg vil gerne i praktik hos et forlag. Bruger I praktikanter?
Vi har af og til praktikanter.

Kan jeg anmelde bøger for Ulven og Uglen?
Vi elsker at høre fra andre bognørder! Skriv til info@ulvenoguglen.dk, og send os gerne et link til din blog. Så hører du fra os.

Indsendelse af dit manuskript

Hvordan foretrækker I at modtage et manuskript?
Vi modtager kun manuskripter på mail og i .doc- eller docx-format. Vi foretrækker  skriftstørrelse 12, Times New Roman og en linjeafstand på 1,5. Det giver os de bedste betingelser for at rette og kommentere det indsendte materiale.

Du må også meget gerne indsende en kort synopsis af handlingen sammen med dit manuskript.

Hvilken form for respons kan jeg forvente at få på mit indsendte manuskript?
Når du sender os dit manuskript, får du en kvittering for modtagelse. Heri fremgår hvornår du kan forvente at få et svar. Hvis vi ikke antager manuskriptet, giver vi et begrundet afslag. Hvis vi antager manuskriptet eller ønsker at se det igen, vil du få dybdegående feedback.

Koster det mig noget at udgive igennem jer?
Nej, det koster selvfølgelig ikke noget at udkomme hos Ulven og Uglen.

Presse- og kundekontakt

Hvem skal jeg rette henvendelse til som presseperson, boghandel eller privatperson?
Søger du mere information om vores bogtitler eller ønsker interviews med forfatterne eller folkene bag forlaget, er du velkommen til at rette henvendelse til os på telefon 25 94 44 17 eller skrive til info@ulvenoguglen.dk.

Har jeg mulighed for at møde forlaget og forfatterne som privatperson?
Ulven og Uglen deltager med jævne mellemrum i messer og arrangementer sammen med forlagets forfattere. Her vil der ofte være mulighed for at få signeret bøger og nørde. Ønsker du mere information om forfatterarrangementer og messer, kan du følge os på Facebook eller Instagram eller via vores nyhedsbrev.

Det er ikke muligt at møde op på forlagets adresse uden forudgående aftale.

Copyright

Må jeg kopiere fra bøgerne?
Al kopiering fra Ulven og Uglens titler er forbudt medmindre andet er aftalt med forlaget og dets forfattere. Som institution eller virksomhed er det tilladt at kopiere såfremt der er indgået aftale med Copydan.