Denne uge handler om at øge synligheden af LGBT+ i samfundet og kampen mod diskrimination og vold mod homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede. Den handler om at give viden og fejre seksuel mangfoldighed og kønsvariationer, og derfor har Ulven og Uglen også valgt at dedikere ugens blog til sagen.

I fantasy kan forfatteren skabe en alternativ verden. Det kan være en verden der ligner vores ligesom man ser i Harry Potter-bøgerne (1997-2007) hvor vores kendte verden er repræsenteret i mugglernes samfund, eller et helt nyt univers som det Brandon Sanderson skaber i Stormlysfortællingerne (2017). Fantasygenren er fyldt med umulige og usandsynlige fænomener der sjældent kan forklares med logik eller videnskab. I stedet har læseren mulighed for at opleve magi, fantastiske væsner og overnaturlige landskaber, kun begrænset af forfatterens kreativitet – og læserens egen fantasi.

I en genre hvor forfatteren selv kan skabe alt, er det også nemmere at lege med temaer som seksualitet og køn. Der er et væld af fantasyvæsner som sagn og myter har formet uden den stereotype kønsopfattelse. Nogle væsner har et stort fokus på seksualitet, og især fauner og succubi har ry for at være ligeglade med deres partneres køn og er drevet af deres seksuelle lyster.

Mange vampyrfortællinger har også et stort fokus på seksualitet, og i Benno Moes I skyggen af gyldne tider (2016) udforsker vampyren Jean Jacques sin seksualitet ved at være sammen med både sin kvindelige skaber Nathalie og med Bernard som han selv forvandler.

I modsætning til de seksuelt meget aktive vampyrer har eksempelvis den gammeldags troldmand et ry for at være stort set aseksuel. Han er en enlig skikkelse i et tårn, uden en partner eller i hvert fald uden et umiddelbart behov for at have en.
Andre væsner forekommer ofte helt kønsløse, for eksempel djinner og engle, og i nogle universer er feer også mere eller mindre intetkønnede.

I wicca-traditionen tilbeder hekse det kvindelige, og af den grund vises de ofte som bi- eller homoseksuelle hvilket blandt andet kommer til udtryk i TV-serien Buffy – Vampyrernes skræk (1997-2003) hvor heksene Willow og Tara danner par.

Nogle fantasybøger har karakterer, der crossdresser, er transkønnede eller har en flydende forståelse af deres køn. De har taget et aktivt valg eller står i en situation som tvinger dem til at klæde sig som det modsatte køn eller det køn som de føler sig som.
Tamora Pierces serie Løvindens sang (1991-1992) handler om pigen Alanna som elsker eventyr og gerne vil være en ridder. Det er desværre ikke tilladt for kvinder, og hun bytter derfor plads med sin tvillingebror og udgiver sig for at være en dreng.

Anders Björkelid har skrevet serien Fortællingen om Blodet (2010-2016), og i fjerde og sidste bind, Frostskumring, møder vi karakteren Rhesji som i den originale svenske udgave ikke er kønsdefineret. (I den danske førsteudgave står der ”han” hvilket vil blive rettet i genoptrykket). Fortællingen om Blodet fokuserer generelt meget på kønsroller og kønsidentitet, og udover Rhesjis uafklarede køn fremstilles karakteren også som biseksuel idet der er en tiltrækning mellem Rhesji og begge seriens hovedpersoner, tvillingeparret Wulf og Sunia.

I andre afkroge af fantasygenren er der blevet eksperimenteret med “enkelt-køns-verdener”. Det vil sige, at verdenen kun rummer et køn, mandligt eller kvindeligt som man ser i The Left Hand of Darkness (1969) af Ursula K. Le Guin og Ethan of Athos (1987) af Louis McMaster Bujold.

Fantasygenrens ubegrænsede vidder giver mulighed for at opleve køn og seksualiteter på nye og spændende måder, og det kan både hjælpe os til at forstå kønsopfattelser bedre og til at udforske det seksuelle og kønslige spektrum vi selv befinder os i.

Her er nogle eksempler på fantasybøger med LBGT+-karakterer:

Dødens instrumenter-serien (2008-2015), af Cassandra Clare
Denne serie handler om teenagepigen Clary Fray der finder ud af at verden ikke er hvad den ser ud til at være, men derimod er befolket af vampyrer, dæmoner, troldmænd, varulve og feer. Clarys mor bliver kidnappet, og Clary må sammen med skyggejægerne kæmpe for at redde hende.
I denne serie er der både homoseksuelle, biseksuelle og transkønnede karakterer.

En vampyrs bekendelser (1991), af Anne Rice
I denne klassiske historie fortæller vampyren Louis om sit liv til en forfatter der skriver biografier. I sit udødelige liv har han rejst i hele den kendte verden og mødt både mennesker og vampyrer.
Louis har gennem en årrække et homoseksuelt forhold til vampyren Armand.

Sookie Stackhouse-serien (2010-2013), af Clarlaine Harris
Serien handler om servitricen Sookie som arbejder på en bar i Sydstaterne i USA. Bøgerne omhandler flere forskellige væsner: vampyrer, varulve, formskiftere og andre væsner.
Der er både homoseksuelle, biseksuelle og personer inden for transspektret.

Clariel (2014, ikke oversat), af Garth Nix

Clariel er forhistorien til Abhorsen-serien, men den kan læses selvstændigt. Den handler om teenagepigen Clariel der ikke har det godt i byen Belisaere, hovedstaden i Det Gamle Rige. Hun føler sig fanget bag byens mure og længes efter friheden ude i skovene.
Der er ikke mange bøger med aseksuelle karakterer, men i denne bog fravælger hovedpersonen aktivt sex.

Hos Ulven og Uglen har vi selvfølgelig også nogle bøger med LGBT+-elementer:

Ørkenrose (2017), bog 2 i Den trofaste bror-serien af Jacob Kokkedal
I denne bog kæmper pukkelryggen Balt og ørkenprinsessen Jasmin mod horder af ondskab for at vinde Jasmins rige tilbage fra vampyren Silassi. De to leder en broget flok som blandt andre rummer den homoseksuelle havdværg Enrod Sagnarsson.

Fortællingen om Blodet-serien, af Anders Björkelid
Tvillingerne Wulf og Sunia mister deres far, deres hjem og deres trygge fremtid som bønder. De opdager at de er bærere af Blodet, og Blodets ældgamle traditioner truer med at adskille dem for Sunia skal være månepræstinde, og Wulf bør blive hirdmand.
Serien stiller skarpt på problematikken i forudbestemte kønsroller, og i fjerde bog møder læseren karakteren Rhesji hvis køn ikke bliver nævnt.

I skyggen af gyldne timer, af Benno Moes
Jean Jacques ubekymrede liv på familiens vinslot ødelægges af en dødelig sot, og han rejser med sin mystiske og smukke kusine Nathalie til kongens Versailles. Nathalie forvandler ham til vampyr, og i sin nye tilværelse har Jean Jacques sex med både mænd og kvinder.

Vi håber at I har fået lidt inspiration til at kaste jer over nogle regnbuefarvede fantasybøger, og ønsker jer glædelig Pride Week!