Kære alle
Så er vi trådt ind i påskeugen og kan nyde godt af det, der følger med af henholdsvis chokoladeæg, hyggestunder hos mormor og hvad den ellers kan trække af påskesnaps og sild ved det danske påskebord.
De færreste kan dog genkalde sig påskens oprindelse, men ved alligevel at den vist nok kan sættes i en eller anden relation til kristendommen. Hvordan var det nu, det var?
Påsken er i kristendommen et synonym med kristus opstandelse. Skærtorsdag spiste Jesu den såkaldte sidste nadver med sine disciple, som han tilmed vaskede, så de blev rene (og skære). Langfredag blev han pint for til sidst at dø på korset og genopstå påskesøndag. Dermed anses påskedag og 2. påskedag som værende festdage og derfor er de helligdage. Først 40 dage senere for Jesu til himmels og blev en dømmende kraft side og side min sin fader gud den almægtige på kristi himmelfarts dag. Det var kun inden da han efter sigende viste sig for menneskene.
Et eksempel på kristen fantasy
Fantasylitteraturen har til tider også inkarneret idéen om kristi opstandelse i sine fortællinger. Allermest kendt er nok C.S. Lewis’ bøger om landet Narnia, hvor The Lion, The Witch and the Wardrobe er det mest anerkendte værk i bogserien, der i alt udgør 7 bøger.
Bogen fortæller om de fire børn Lucy, Susan, Peter og Edmund der i krigsårene bor hos en gammel professor, hvor de opdager et mystisk, snefyldt univers for enden af et gammelt garderobeskab i husets øverste etage. Lucy finder med sin barnlige uskyld først frem til det skjulte univers og opnår kontakt med den hedenske figur, faunen hr. Tomnus, der betages af den unge Lucy, som han tiltaler ”Daughter of Eve” og senere hendes brødre ”Sons of Adam”. Den onde heks Jadis har midlertidig beordret alle landets væsner til at indraportere det, hvis de støder på menneskebørn. Det er nemlig blevet spået at menneskebørn vil være årsag til heksens undergang og at de i fællesskab vil overtage hendes trone.
Overfor heksens mørke finder man Aslans lys. Aslan er Narnias sande hersker og lader sig kun se fra tid til anden i skikkelse af en løve. Han skaber i bog 1 The Magican’s Nephew hele verden og landet Narnia og kan her ses som et direkte billede på gud. Han besidder tilmed evnen til at udøve ældgammel trolddomskunst, som han har lært i ”tidernes morgen”, som der står i bogen. Han kan dermed vække de døde til live og heale de sårede med sin ånde. Aslan er også den ultimative kristusskikkelse og ofrer sig for menneskets synder, som det ses, da han lader sig ofre under heksens kniv på stenbordet, så den forræderiske Edmund kan leve. Men den kætteriske heks Jadis kender ikke til den gamle magi og Aslan genopstår dagen efter, stærkere end nogensinde før, hvilket pigerne Susan og Lucy bevidner på lige fod med Jesu kvindelige følgere i biblen. Den djævelske Jadis besejres og de sande tronfølgere kan sætte sig til rette på deres troner. Aslans mission er fuldført, og han forsvinder ud i horisonten.
Der optræder mange andre bibelske referencer i C.S. Lewis’ populære børnebøger, som da Aslans usynlige nærvær skiller vandene og drukner fjenden i Prins Caspian, eller når ”The emperor over the sea” omtales som en mystisk hersker, som det aldrig er lykkes nogen at se, men er en som man alligevel må rette sig efter. Karaktererne møder aldrig denne hersker i bøgerne, men han omtales som Aslans fader og får derfor karakter af guddommelig, nærværende substans, selvom han ikke er til stede rent fysisk.
Dermed bliver C.S. Lewis’ bøger om sagnlandet Narnia af mange betragtet som det første og aller stærkeste bidrag til den kristne fantasylitteratur. Historiens succes bliver forsat ved og man kan i påskeferien opsøge og nyde den på film, som tv-serie, som tegnefilm og naturligvis i god, gammeldags bogform. Man skal blot være opmærksom på, at bøgerne ikke er udgivet i en handlingsmæssig, kronologisk rækkefølge.
Tilbage er der blot at sige:
God påske og rigtig god læselyst til jer alle. Vi håber I opdager magien i det uventede, og måske endda i garderobeskabet. Rigtig god fornøjelse.
Comments are closed.