Dansk fantasy til voksne
Line og Katrine startede forlaget tilbage i 2013, fordi de oplevede, at der ikke var nok fantasy til voksne på dansk. Det er en opfattelse, som forlaget har fået bekræftet af både læsere og forfattere mange gange siden, og som har gjort, at mange følte, at de var nødt til at gå over til den engelsksprogede version af genren, hvis de skulle finde noget, som var relevant for dem. Det har dog ændret sig meget over de seneste år, hvor der er blevet udgivet mere dansk fantasy.

Julie M. Day, forfatteren bag bl.a. trilogien Grænsen til Trafallas, gæstede bloggen i sidste måned, og hun skrev et blogindlæg med overskriften, “De danske fantasybøger er mindst lige så gode som de oversatte – mindst!” Det kan vi kun være enig i! Julie er også kvinden, som startede #meredanskfantasy, og det hashtag har vist sig at være lidt af et samlingspunkt på sociale medier for læsere, forfattere, bloggere, boghandlere og biblioteker. Det er dejligt at se, hvordan det skaber opmærksomhed omkring de dygtige, danske fantasyforfattere, som har været lidt skjult bag deres internationale kollegaer.

Dansk fantasy – som foregår i Danmark
Et af de punkter, hvor de danske fantasyforfattere klart vinder over de internationale, er i deres forhold til netop Danmark. Når man læser oversatte værker, så vil de bære præg af forfatterens hjemland. Garderobeskabet i Narnia-fortællingerne står i England og Twilight foregår i USA. Det er en helt oplagt ting, som dansk fantasy kan tilbyde, som den oversatte variant ikke kan – den kan repræsentere vores geografiske område.

Lars-Henrik Olsens Erik Menneskesøn er et godt eksempel på dette. Her får man fortællingen om de nordiske guder fra en nutidig synsvinkel, og det bliver nemt at relatere sig til, fordi Erik lever i en verden, som vi kender – og han fortæller om sagn og myter, som er en del af vores kulturarv.

Signe Fahls Ellekongen, som er første del i Tågespind-trilogien, foregår i 1700-tallets Danmark. Signe har i et tidligere interview fortalt, at romanens historie udspringer fra et gammelt folkesagn om en malkepige, der møder ellekongen. Romanen viser Danmarks gamle traditioner og overtro – selvfølgelig kombineret med fantasygenren. Fælles for Ellekongen og Erik Menneskesøn er, at selvom det er fantasy, så foregår det stadig indenfor nogle kulturelle rammer, som vi kender.

(I denne uge er der solhvervsrabat på både Ellekongen og Elleskudt, som er de to første bøger i Tågespind-trilogien)

I det tidligere interview sagde Signe også noget andet, som fangede os på forlaget: ”Jeg kan ikke kalde mine personer Beverly og Frank og lade handlingen udspille sig i USA, jeg kender simpelthen ikke nok til det land.” Det siger noget om, hvordan forfatterne tager fra deres egen baggrund og former deres historier ud fra det.

Det samme gælder for Aura Isoldes bog Gråzonen, hvor hovedpersonen Rebecka bor på Mors sammen med sin faster. Det er en nutidig fortælling om en gymnasiepige, der bliver blandet ind i en konflikt mellem Diego og Nick, som begge er udødelige og har en mission – den ene ønsker at slå hende ihjel, mens den anden forsøger at redde hendes liv gang på gang. En af bogens mest centrale scener finder sted på Vilsundbroen og det er lidt sjovt, at læse om danske steder i en fantasybog.

Dansk fantasy som foregår i Sikania, Gudshave eller på Roevel Akademi
Betyder det, at for at være rigtig dansk fantasy, så skal det foregå i et navngivent dansk område eller handle om danske sagn? Overhoved ikke.

Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl har tidligere fortalt, at de var inspireret af det nordiske klima, da de skrev serien om Mørkets søn. Her følger man Celina og Destan, som lever henholdsvis over og under jorden i landet Sikania, og når de bevæger sig gennem landets skove, så kan det minde om den verden, vi selv møder, når vi går en tur i skoven – bare tilsat lidt magi.

Det er dog helt anderledes, hvis man rejser gennem den verden, som Jacob Kokkedal har opbygget i serien om Den trofaste bror. I Gudshave møder vi storslåede ørkenlandskaber, vilde jungler og høje bjerge – og her må vi sige, at vi er temmelig langt fra det danske landskab. Der er heller ikke meget dansk over den magiske skole, kaldet Roevel Akademi, som man møder i Pernille L. Stenbys serie Mestenes.

Hvor adskiller danske fantasybøger sig så fra de internationale, når den verden, der beskrives, er opbygget af ren fantasi? Når forfattere selv opfinder den verden, som deres fortælling finder sted i, så bliver det pludselig ikke særligt væsentligt, om forfatteren har siddet ved et skrivebord i lille Danmark eller store USA. Her kan vi vende tilbage til Julies citat, for dansk fantasy er lige så god som den oversatte litteratur – den kan bare nogle gange være lidt sværere at opdage, fordi den kan blive overset i et marked fyldt med fantasy fra udenlandske forfattere.

#meredanskfantasy
Der er efterhånden kommet meget god dansk fantasy til voksne. Det kræver bare, at man får muligheden for at opdage den – og blive ved med at opdage nye danske forfattere. For vi ved, at de eksisterer både her hos Ulven og Uglen og på andre forlag. Derfor er det så fedt, at #meredanskfantasy tager fart på sociale medier, således at flere og flere bliver opmærksomme på de dygtige danske fantasyforfattere.

Vi blev selv inspireret af ønsket om mere dansk fantasy, da vi for et stykke tid siden spurgte Tales.dk, om de ville oprette en kategori med dansk fantasy. Det ville de meget gerne, og man kan derfor med fordel tjekke deres udvalg af danske fantasybøger. Det er en kategori, som er under udvikling, og de vil blive ved med at opdatere den med flere bøger.

(I denne uge har Tales.dk Black Week, og de har tilbud på flere af Ulven og Uglens bøger).

Vi er rigtig glade for, at Tales.dk har oprettet denne kategori, fordi det kan være svært at opdage de danske bøger i et søgeresultat, som er domineret af internationale værker – men nu bliver det lidt nemmere, at vælge en dansk forfatter, næste gang man søger efter en god fantasybog.

Blogindlægget blev oprindeligt udgivet d. 7. marts 2019 under titlen “Dansk fantasy – en følelse af at være hjemme”. Dette er en redigeret og opdateret udgave.

Indlægget Lad os få mere dansk fantasy frem i lyset blev først udgivet på Ulven og Uglen.